Lillesand til Larvik

Ogna - Egernsund - Lillesand - Arendal - Larvik

Egentlig havde det været planen, at vi skulle en tur til Stavanger, men det skiftende vejr gjorde at vi i stedet lagde ruten om. Så vi kørte mod syd i retning af Kristiansand og Larvik, hvor vi havde en aftale med vores norske venner. Vejret var for en gang skyld i det gode hjørne og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, da vi forlod Ogna. Vi tog turen langs kysten over Egernsund, Flekkefjord og Mandal for at få en fornemmelse af kystlinjen. Der er mange fine steder langs kysten, og efterhånden som vi nærmede os Kristiansand steg trafikken ganske betydelig. Det var lidt af en opgave at komme igennem byen med bomveje, vejfletninger, rundkørsler. Det var tydeligt, at her var vi kommet til en storby med mange aktiviteter. Men det var Lillesand, vi havde i tankerne som næste stop, og her var vi fremme midt på eftermiddagen, og blev installeret i en dejlig hytte på Tingsager Familie Camping. I første række ned til vandet. Et rigtig dejligt og afslappende sted lige ud til skærgården, og i gå afstand til Lillesand. En hyggelig by med flinke mennesker og en stemning, der kunne minde om bade og feriebyerne i Nordjylland. Der var lidt ”Skagen” over byen, som vi nødt godt af de næste par dage i dejligt solrigt vejr.

Fra Lillesand gik turen videre mod Larvik, og på vejen besøgte vi kystbyerne Grimstad og Arendal. Dejlige steder som ligger og putter sig i skærgården. Steder der fortjener at blive udforsket. Vi gjorde et kort ophold og spiste frokost i området ved Kragerø, inden vi kørte det sidste stykke til Larvik. Som så mange andre steder, var der et større anlægsarbejde i gang ved Porsgrunn, så vi måtte bruge lidt ekstra tid til trafiklys og køkørsel, inden vi først på eftermiddagen den 27 juni ankom hos Gro og Tore i Larvik.

Kinsavik til Prædikestolen

Kinsarvik - Jørpeland -Prædikestolen -Oanes - Ogna

Fra vores hytte havde vi udsigt over Sørfjorden. I krydset hvor Hardangerfjorden møder Utnefjorden, som igen deler sig i Sørfjorden, der går mod syd til Odda og Eidfjorden, som går mod øst i retning af Eidfjord og Ulvik. Kinsarvik ligger i begyndelsen af fjorden, der længere mod syd støder op til det kendte frugtområde Lofthus. Alle bygderne rundt om Sørfjorden har meget gunstige klimatiske forhold, som er optimal for frugtproduktion. Især er Lofthus kendt for deres søde og lækre kirsebær (Moreller), og den årlige Morelfestival holdes i den sidste uge i juli hvert år.

I vores søgen efter bedre vejr fortsatte vi sydover. Receptionen havde fortalt os, at der var planlagt vejarbejde i retning mod Lofthus, og at man forventede et større sprængnings arbejde på vores afrejsedag, som ville stoppe al trafik i mindst to timer. Vi var glade for meldingen, så vi fik hurtigt pakket og gav os afsted, og vi nåede lige at komme igennem området, inde det blev lukket for sprængning.

Turen langs østsiden af Sørfjorden er flot. Selv i overskyet og regntungt vejr. Men vi var godt tilfredse, da vi passerede Odda og den gamle fabrik, som stadig lå midt i byen, og trængte til at blive revet ned. Vi gjorde et kort stop ved Låtefossen med det 165 m høje vandfald. Sidst vi var her, tog vi turen over Haukelifjellet mod Larvik. Men denne gang skulle vi opleve Prædikestolen og kørte gennem det flotte Røldal, skiområdet ved Håradalen og videre mod Sand og Jørpeland, hvor vi løb ind i vanskeligheder med at finde et sted at overnatte. Men efter nogen kredsen rundt i byen endte vi på Verkshotellet. Et historisk og hyggeligt hotel fra 1912 med flot beliggenhed lige i nærheden af Jørpeland bådehavn, og kun 10 minutters kørsel fra Prædikestolen parkeringsplads. Ikke noget billigt hotel, men vi fik da en seng og noget at spise. Hotellet oplyste på ankomstdagen, at vejret dagen efter ville blive godt og perfekt til en vandretur i fjeldet for at se Prædikestolen og den flotte udsigt over Lysefjorden. Det tegnede godt. Vi trængte til en rigtig god fjeldoplevelse.

Turen til parkeringspladsen ved Prædikestolen var kort, og vi var blevet advaret om, at det ”koster at parkerer”. Men vi syntes, at 200 kr. var lige i overkanten. Men pyt vejret tegnede godt, og vi glædede os til vandreturen. Vi havde dog ikke ventet, at turen frem og tilbage ville tage ca. fem timer, og at vi blev udsat for tre massive regnbyger. Heldigvis havde vi vores vandre regnslag med, så vi klarede det i fin stil. Men det var lidt anstrengende at vende sig til det skiftende, og ind i mellem kølige vejr der fulgte med regnen. Endelig oppe på plateauet – 604 meter oppe – blev vi mødt af tåge, så der var ikke meget udsigt at lade sig overvælde af. Men vi oplevede stemningen og mødet med alle de andre nationaliteter, der havde taget turen der op. Det havde været dejligt med et par solide klemmer i stedet for vand og bananer. Men klemmerne måtte vi have til gode, for vores forråd lå nede i bilen. Turen ned igen gik egentlig nemmere, end vi havde regnet med, selv om vi også her måtte have regnslagene frem. Vejret klarede dog lidt op, så vi fik da set udsigten overLysefjorden. Det var en lettelse senere, at sætte sig ind i bilen medens regnen igen hamrede ned. Lidt forkomne, klamme og temmelig sultne. Det er ved sådanne lejligheder, man husker hvor godt et par brødskiver med ost smager.

Det havde været en strabadserende dag, men vi havde fået en på opleveren. Vi var ikke sikre på, at vi var gået turen, hvis vi havde vist, hvordan turen og vejret havde udviklet sig. Men det var gået godt, selv om vi var godt ømme i benene. Hen på eftermiddagen tog vi båden over fra Oanes til Høle og derfra videre gennem det flotte og nærmest engelsk inspireret landskab til Ogna. Solen var begyndt at skinne, så det var en hel fantastisk oplevelse, at lade bilen i frihjul glide gennem det øde landskab. Fremme i Ogna – en lørdag – opdagede vi, at man i Norge ikke har de samme liberale holdninger til åbningstider i butikkerne som i Danmark. Heldigvis nåede vi da at købe lidt ind i et lokalt minimarked lige før lukketid. Der kom vi i snak med en livsglad nordmand, der gav os nogle tips om, hvor vi kunne handle uden for de normale åbningstider. Endestationen for dagens tur blev Ogna Camping i en splinterny hytte med alle faciliteter. Dejligt at kunne slappe af, kigge lidt på naturen og fornemme, at nu var vejret ved at gå i den rigtige retning.

Lærdal og Hardangerfjorden

Byrkelo - Sognefjorden - Lærdalstunnelen - Flåm- Kinsarvik

På vejen sydover kørte vi ad E39 for at komme ned til Kinsarvik ved Hardangerfjorden. Ved Skei skiftede vi til Hv5 og kørte ind i fjelmassivet gennem en lang række tunneller, som skaber forbindelse til Sorgendal og Sognefjorden. Et beundringsværdigt stykke ingeniør kunst, som har givet den del af det norske Vestland helt nye muligheder for samfærdsel. Selv om der ikke er så meget at se under tunnelpassagerne, er det fascinerende at køre rundt inde i fjeldmassivet og til sidst komme ud på den anden side af fjeldet.

Vi så frem til at komme til Sorgendal og fjorden igen. Sidst vi var her, boede vi i en af Loftenes Fjord Hytter, som lå lige ved broen over Sognefjorden. Men vi fik os en rigtig nedtur, da vi kom frem til det vi i 2011 oplevede som et fantastisk sted. Stedet var mildest talt under nedrivning. I byens iver efter at skabe nye til- og frakørselsforhold til byen, så det ud til, at man havde valgt at lave en ny broføring ret gennem den turistperle, som vi oplevede i 2011. Det var en rystende oplevelse at se vores drømmested i den forfatning, vi blev oprigtigt kede af at se hele det kaos som brobyggeriet afspejlede.

Så vi skynde os videre mod Hardangerfjorden, som var vores mål for dagen. Fra Sorgendal kørte vi gennem Lærdaltunnellen. Verdens længste vejtunnel. Knap 25 km. vej sprængt gennem Lærdalsfjeldet for at forbinde Lærdal og Aurland. Imponerende. Sidst vi var her, valgte vi at køre over fjeldet for at få den storslåede udsigt. Er vejret godt og har man tid, er det absolut en seværdig omvej.

Forenden af Lærdalstunnellen og ikke langt fra Auerdal ligger byen Flåm, hvor den berømte Flåmbane kører de godt 20 km til bjergstationen Myrdal, som ligger 867 meter over havet. Togturen tager ca. en time, og har man mulighed for det, er turen en af verdens smukkeste togrejser. Men vær forberedt på, at turen er temmelig overrendt af de mange turister fra krydstogtsskibe, som anløber Flåm. Vi tog ikke turen, men valgte i stedet at se på menneske mylderet og i stedet holde frokostpause på det lokale spisested ved havnen.

Turen forsatte videre til Voss, og medens vi nærmede os Hardangerfjorden og Kinsarvik trak skyerne sammen over os, og det efterhånden trættende regnvejr begyndte igen. Vi passerede Hadangerbroen som nu erstatter færgeforbindelsen Bruravik–Brimnes mellem Bruravik i Ulvik Kommune og Brimnes i Eidfjord Kommune. Broen er 1.380 meter lang og er en af de længste hængebroer i verden. Og ikke nok med det, så er der i hver ende af broen – inde i fjeldet – indrettet rundkørsler afhængig af om man skal mod Ulvik, Eidfjord eller Kinsarvik. En ret fantastisk oplevelse at passere dette højteknologiske bygningsværk.

Hen på eftermiddagen var vi fremme i Kinsarvik, som ligger flot ned til Sørfjorden og er en gren af Hardangerfjorden. Efter lidt søgen fandt vi Kinsarvik Camping, som heldigvis havde en ledig hytte. Vi havde regnet med at blive et par dage for at udforske området, men desværre var hytten kun ledig et døgn. Men hytten var dejlig og lå flot tæt ved byen, og heldigvis klarede det op hen under aften, og det var dejligt.

Trollstigen og Geiranger

Åndalsnes - Trollstigen - Geiranger - Byrkelo

Mjelva Camping viste sig at være et dejligt sted med fine hytter til en rigtig god pris. Vi fik en fuldt udstyret hytte med udsigt til fjellet, vi skulle over. Dagen efter havde vejret stabiliseret sig, og på yr.no kunne vi se, at vejret så ud til at blive bedre, når vi skulle køre over den snørklede stigning. Trollstigen er en smal 106 kilometer lang enestående flot vejstrækningen med en stigningsprocent på 9%, og 11 hårnålesving med svimlende fjelde til begge sider.

Vi har kørt turen før, så vi forventede ikke, at der ville komme nogle overraskelser i form af mange store turistbusser, som godt kan give lidt håndsved, når man skal passere hinanden på den smalle vej mod informationscentret på toppen 860 meter over havet. Der er ikke mange muligheder for at gøre stop på turen op, men på toppen er der anlagt vandrestier, så man kan komme ud og se de mange åndeløse udsigtspunkter, stejle fjeldsider, hvor vandet fra den berømte Stigfoss som samlet falder godt 240 meter.

Fra toppen gik turen ned mod Geiranger og den flotte Geiranger fjord med udsigt til krydstogtskibene. Vejret var med os ned mod Geiranger, så udsigten var flot. Der lå flere krydstogtskibe for anker inde i bunden af fjorden. Vi kunne på turen ned se, hvordan røgen fra skibenes hjælpemotorer lå som en dis mellem fjeldsiderne. Et problem mange nordmænd er kede af, fordi røggassen ødelægger vegetationen på fjeldsiderne. En af Hurtigrutens skibe (MS Midnatsol) lå side om side med nogle at de enorme internationale krydstogtskibe. Selv om MS Midnatsol er 136 meter langt, så virkede det ret lille i forhold til de internationale krydstogtskibe.

Vi gjorde ophold på havnefronten, og efter et besøg i det lokale supermarked slog vi os ned på en bænk ved havnefronten. Her kunne vi sidde og spise, se på menneskemylderet og krydstogtskibene. Vi faldt i snak med et par nordmænd, som var på tur, og de bragte selv problemet med røggassen fra skibene på bane. For selv om de var interesseret i turismen, var det stadig et problem, at miljøet og fjeldene var så stærkt påvirket af de luftbårne ”affaldsstoffer” fra skibene.

Fra Geiranger fortsatte vi mod Voss, som vi egentlig havde regnet med, ville være inde for dagens køreprogram. Men som dagen skred frem, kunne vi godt se, at det ville blive sent, hvis vi skulle nå så langt. Så vi besluttede at finde overnatning i Byrkelo, en meget fin campingplads. Der var ikke nogen fuldt udstyret hytter, men vi fik en fin hytte, som lå meget tæt på flotte bade og toilet faciliteter. Og ejerskabet var helt i top, de havde i deres unge dage opholdt sig meget i Danmark. Så for dem var det næsten, som at få gæster hjemmefra.

Valsøya og Atlanterhavsvejen

Valsøya - Atlanterhavsvejen - Molde - Åndalsnes

Vejret fortsatte i den ustadige retning, og i troen på at det nok skulle blive bedre længere syd på, kørte vi mod Atlanten. Ideen var, at vi efter Tronheim skulle se, om vi kunne nå ud til Atlanterhavsvejen. eller på vejen dertil finde et godt overnatningssted, så vi kunne få hvilet ud.

Turen fra Mosjøen og Trondheim i halvdårligt vejr havde taget på kræfterne, så da vi nærmede os Kristiansund fandt vi Valsøyatunet. Et sted der bestod af en blanding af hytter, lejligheder og camping. Det var først på sæsonen, så der var ikke mange på pladsen. Heldigt for os, for vi fik et nyt moderne langhus med alle faciliteter med udsigt over bugten Valsøya. Bugten er omgivet af holme og skær, med hyggelige bugter og et rigt fugle- og dyreliv med blandt andet hjorte og rådyr. Et dejligt sted for overnatning og camping. Vi blev der et par dage. Gik nogle dejlige ture, så på dyre og fuglelivet, lystfiskerne på broen, lavede mad, ventede på bedre vejr og gik tidligt i seng.

Efter et par dage i Valsøya var vi klar til indtage Atlanterhavsvejen. Den havde vi store forventninger til, og vejret tegnede godt. Vi havde hørt, at det skulle være en fin oplevelse, især i godt vejr. Atlanterhavsvejen forbinder med sine godt 9 km byerne Molde og Kristiansund. Vejen ligger tæt på Norges vestkyst. Og med sine otte broer og mange skarpe sving, vilde natur og kraftige vindstød, har vejen i dårligt vejr, ry for at være Norges farligste vej.

For at komme ud på Atlanterhavsvejen skulle vi passere Kristianssund og køre gennem Atlanterhavstunnelen, som er en undersøisk vejtunnel på Nordmøre. Tunnelen forbinder Kristiansund og Averøy gennem en godt 6 km lang tunnel, der på dybeste sted ligger cirka 250 meter under havoverfladen og en stigning er 10 % . Den fører ud på Altanterhavsvejen. Men vi håbede ikke, at vejret ville blive noget problem. Men det fine vejr blev der ikke noget af. For da vi var kommet gennem tunnelen og kommet ud til den spectakulære bro ved Turistinformationen og cafeen Eldhuset, ca midt på Atlanterhavsvejen, stod vi midt i et voldsomt regn og blæsevejr. Ingenting var som forventet, men det var alligevel en flot oplevelse at se naturens voldsomhed. Vi fik os en god snak med et par ældre norske søstre, der boede i Bergen. De havde taget Hurtigruten til Kristiansund og lejet en bil. De havde været på vejen før, men var stadig imponeret af vejprojektet, selv om de lige som os gerne havde set det i solskinsvejr.

Der blev fotograferet, drukket kaffe og spist vafler før vi kørte videre mod Molde og tog færgen over til Åfarnes til Mjelva Camping, som ligger godt 3 km fra Åndalsnes med udsyn til de mest berømte fjelde i Romsdalen: Trolltinden, Romsdalshorn, Vengetinden, Bispen, Kongen og Dronningen. Og ganske kort vej til den fantastiske Trollstigen og Geiranger.

Mosjøen til Trondheim

Mosjøen, Steinkjer til Trondheim

Vi havde håbet på bedre vejr under vores ophold i Mosjøen. Men det tunge regnfulde vejr fortsatte. Heldigvis var der ophold i regnbygerne, og det gav os plads til en tur i den gamle bydel ved Sjøgaten med de mange flotte og gamle træhuse, som ligger ned til elven Vefsna. Træskibene ved elven gav en god fornemmelse, at byen fra tidernes morgen havde nære handelsforbindelser med udlandet. Især England har præget byen. En lille sjov detalje som fortæller noget om den tid er Fru HaugansHotel fra 1794, det ældste hotel i Nordnorge og den noget særpræget ottekantede Dolstad trækirkefra 1735.

Men rejsen gik videre. Vi fortsatte ned gennem Namdalen som danner rammen om Namsen, den 230 km lange elv, som ud over at være et berømt fiskevand for laks også er rammen for fire store vandkraftværker. Vi havde egentlig tænkt på at besøge byen Namsos, men vejret fik os til at ændre vores planer. Vi havde været der tidligere og vores håb om bedre vejr længere sydpå, fik os til at fortsætte ned mod Steinkjer. På E6 markeres grænsen og overgangen til Nord-Norge med en portal hvor Nord-Trøndelag og Nordland møder hinanden. Længere fremme passerede vi Snåsavatnet, som er Norges 6. største sø, og da vi var blevet sultne, kørte vi ind på på Føllingstua Camping, for at høre hvad de kunne tilbyde, og her fik vi lejlighed til at smage den lokale elggryde og få en Munkholm alkoholfri øl.

Vi kørte videre gennem Steinkjer ned langs Trondheimsfjorden til Trondheim. Vi havde været i Trondheim flere gange før, så opholdet skulle kun være overnatning, for vi ville videre til Atlanterhavsvejen. Vi havde hørt godt om Storsand Gård Camping, som lå på E6 ud til fjorden, så det valgte vi. Desværre var hytten, vi fik, nedslidt og trængte til en kærlig hånd og især var sengene rigtig dårlige. Det var en blandet oplevelse at at være der. Da vi forlod pladsen opdagede vi, at der havde været en anden mulighed ikke så lang derfra. Nemlig Vikhammer Motel og Camping. Det havde nok været et bedre valg. De havde motel, og det syntes vi er et plus.

Fra Saltstraumen til Mosjøen

Fra Saltstraumen til Mosjøen

Fra Saltstraumen kørte vi til Misvær og Rognan for at komme ud til hovedvej E6, der via Mo i Rana går direkte til Mosjøen. På vejen passerede vi Nordnes Camping, hvor vi ved en tidligere lejlighed har overnattet i en af deres særprægede hytter. En udrangeret campingvogn med en tilbygning, men ok til en enkel og simpel overnatning.

Vejret var meget skiftende, Selv om turen gennem Saltdalen og Saltfjellet er en flot tur, havde vi håbet at se solen. Men det blev der ikke noget af. Til gengæld fik et skiftende vejr med masser af regnbyger og og tunge skyer. Så vi hastede forbi informationscentret ved polarcirklen. Vi havde besøgt centret tidligere, og synes ikke, at vi havde behov for at høre historien igen om polarcirklen og vandskellet på Saltfjellet. Vandskellet er med til at danne de store elve, der løber henholdsvis mod nord og syd og ender i Saltfjorden og Vefsnafjorden.

Ca. 50 km før Mo i Rana blev vi mødt af omfattende anlægsarbejde. Vejen skulle lægges om og gøres bredere. Et imponerende stykke ingeniørarbejde og flot at de trods det omfattende arbejde, formåede at holde trafikken kørende på resterne af den gamle vej. Så det blev en lang køretur med lav hastighed, mange stop og manuelle trafikreguleringer frem til Mo i Rana. Det var lidt af en lettelse, da vi endelig var igennem, uden at frontruden var slået i stykker af stenslag. Heldigvis gik det nemmere det sidste stykke vej frem mod Mosjøen. Vi kørte gennem Korgfjelltunnellen (ca. 8,5 km), og tænkte tilbage på vore tidligere tur, hvor vi kørte over Korgfjellet og overnattede på Fjellstuen på toppen af fjeldet.

Fremme på Mosjøen Camping fandt vi ud af, at de udover hytter også havde en ny afdeling indrettet som motel. Det var lige noget for os, så vi flyttede ind på motellet, og blev der i to dage. Det havde været en trættende tur fra Saltstraumen, så efter en tur i det nærmeste supermarked stod den på madlavning og hvile.

Lofoten -Moskenes

Moskenes - Bodø - Saltstraumen

Turen med båden fra Moskenes til Bodø tog knap 4 timer, men var en hurtig måde at kommet til Bodø på, når man er i den del af Lofoten. Vi tog eftermiddagsfærgen for at få noget ud af den sidste dag på Lofoten, og regnede ikke med, at det ville være besværligt at finde overnatning omkring Bodø.

Det var dog noget af en overraskelse for os at møde Bodø, som viste sig at være en by i rivende udvikling. Den lignede nærmest et stort anlægsprojekt, og vi fik travlt med at komme ud af byen til vores næste stop – Saltstraumen Camping.

Her benyttede vi lejligheden til at se Saltstraumen, som er et fantastiskenaturfænomen, som skabes af tidevandet, når det fire gange i døgnet strømmer ind og ud af det knap 3 km lange og 150 meter brede sund ind til Skjerstadfjorden. Derved opstår der voldsomme hvirvler og strømhastigheder på op til 20 knop (ca. 37 km/t), som kan ses fra passagen under broen.

Vesterålen og Lofoten

Vesterålen og Lofoten

Vi forlod Narvik og fortsatte vores tur rundt på Lofoten med en overnatning i Lødingen, en lille fisker og færgeby. Dagen derpå fik vi med noget besvær overnatning i Finnholmen Brygge et familiedrevet hotel i Henningsvær. Det lyder ikke af så meget, men Henningsvær er næsten Lofotens svar på Venedig. Der er i alle tilfælde helt vildt med turister fra alle verdens hjørner. Det er forståeligt nok, for her er en utrolig flot natur. Masser af kultur, god stemning og især mange lækre fiskeretter på restauranternes menukort. For dem der kan lide fisk, er det et paradis. Stedet blev vores udgangspunkt for resten af vores ophold på Lofoten.

Vi var heldig med nogle fantastiske dage med sol døgnet rundt, så vi fik set øerne, når det er bedst, her i blandt det store ”LofotrVikingmuseum” i Borg.

Men som så meget andet skiftede vejret, og en aften så vi den massive tåge fra Atlanten rulle ind mod os, og i løbet af natten skiftede det flotte vejr til tunge skyer, småregn og tåge. Så med en prognose der lovede blæst og regn dagene fremover, besluttede vi at forlade Lofoten og tage færgen fra Moskenes til Bodø, for at begynde turen ned mod den sydlige del af Norge

Kiruna til Narvik

Narvik

Så nåede vi frem til Vesterålen/Lofoten efter en køretur på godt 2600 km. Det har været en lang og udfordrende tur, men det er gået fantastisk godt, og vejret har været med os hele vejen med masser af sol ”døgnet rundt”. Og fra Luleå blev rejsen krydret med sne i haverne, og på fjeldet. Heldigvis var vejen tør og fin hele vejen til Narvik/Lofoten, selv om der stadig var is på den store Torneträsk indsø, som ligger op til turist og vandreområdet Abisko.

I Narvik havde vi det held at mødes med en tidligere kollega og frue, som var på tur fra Nordkapp, inspireret af vores tur for 6 år siden. Vi havde en fin aften sammen, og sluttede af med at tage liften op på Narvikfjellet for at se midnatssolen. En flot oplevelse.

Luleå til Kiruna

Kiruna 

Hotel Örnviken gjorde opmærksom på, at andre rejsende havde fortalt, at der på ruten mod Kiruna var mange rener på vejen også mod Narvik på denne årstid. Så vi skulle være opmærksomme på dyrene, for de flytter sig ikke for biler. Så vi drog af sted i flot solskin med fokus på dyrelivet og med udsigt til sneklædte fjelde. Luften var kølig, men det var en flot og lidt lang tur at køre til Kiruna.

Vi havde på mail været i kontakt med Samegården i Kiruna, og fået reserveret et værelse. Samegården er et samisk kulturcenter med et tilhørende lille hotel. Vi kendte det fra vores tur til Nordkapp, og syntes, at det var nogle fantastiske mennesker, der drev det lille center. Så vi overnattede på Samegården, og fik lejlighed til at gense Kiruna, som er under en voldsom ændring. Mere en 10.000 borger skal flyttes til en ny bydel, som er ved at blive opført. Årsagen er, at brydningen af den store jernmalmkile går ind under byen og på sigt, får den konsekvens, at ca. en tredjedel af bygningerne vil falde sammen, inden for de næste 10 til 20 år, og blive opslugt af malmbrydningen, Og det er baggrunden for det store flytteprojekt. Meget spændende at følge hele processen, og vi kunne da også se ændringer i bybilledet, siden vi var der i sommeren 2011.

Umeå til Luleå

Luleå

I Luleå var vi så heldige at finde Hotel Örnviken, som var en blanding af et motel, konferencested og camping. I vore optik en perfekt løsnig på vores behov med den rejseform, vi godt kan lide. Vi blev anbefalet at se ”Gammelstad Kirkeby”, som er en gammel by lidt uden for Luleå. Byen er på UNESCOS liste over verdensarv. Byen er fra 1600 tallet og en sjov oplevelse, meget interessant at se.

Sundsvall til Umeå

 Umeå 

Turen gik videre til Umeå, hvor vi kom til at bo på ”Patienhotellet Bjørken” af den enkle grund, at det var det eneste sted, der var ledig overnatning. Det var et tip, vi fik på et af byens overbookede hoteller. Det var dyrt, men rigtig godt. Vi havde det held, at der i Umeå bys kirke var kirkekoncert om aftenen med det lokale ungdomskor. Det fik vi lejlighed til at overvære. En rigtig fin oplevelse.

Uppsala til Sundsvall

Sundsvall

Næste stop var Sundsvall. Og som vi allerede begyndte at fornemme i Uppsala, så var det vanskeligt at finde overnatning på grund af den stigende turisme. De fleste hoteller var simpelthen fuldt booket. Det viste sig at blive et stigende problem, efterhånden som vi kørte op gennem Sverige, og senere da vi kom ind i Norge. Heldigvis fandt vi et godt hotel i Sundsvall. Utrolig nok kunne hotellet First Hotel Strand ikke tilbyde parkering. Heldigvis fandt vi gratis parkering i nattetimerne tæt ved hotellet, men der skulle betales fra kl 09.00 -16.00. Det betød tidligt op, hvis man skal nå både morgenmaden og pakke, inden der skulle betales parkeringsafgift. Det er dyrt at parkere i alle storbyer. Det var her, vi blev opmærksom på, at parkeringsautomaterne kun tager visakort.

Super dejlig by med gode restauranter. Især ”Innergården 1891”kan anbefales for deres fiskegryde.

Vestervik til Uppsala

Uppsala

Fra Vestervik fortsatte vi videre til Norrkjøping over Katrineholm til Strangnäs for at ende i Uppsala. En en flot og historisk by med mange seværdigheder. Absolut et sted der kræver noget tid, hvis man vil se det hele. Vi fik lejlighed til at kigge på den gamle bydel, se kirken og de gamle bygninger.

Vi boede på campingpladsen i Uppsala, og den var absolut ikke noget at skrive hjem om. Selv om den lå perfekt placeret midt i byen, så lignede den noget der virkelig trængte til en gennemgribende renovering.

Det er bestemt værd at overveje en hotelovernatning, især fordi prisen for en hytte næsten er på samme niveau. Men ved en hotelovernatning får man opredte senge, håndklæder, morgenmad og er fri for slutrengøring. Den største fordel ved at bo i hytte er at man selv kan lave sin egen mad. En variant er at benytte moteller, hvor man får hotellets fordele og hytternes frihed. Moteller kan se ud til at blive afløseren for de efterhånden temmelig slidte hytter, som vi så på mange campingpladser.

Karlshamn til Vestervik

Vestervik 

Fra Karlshamn fortsatte turen til Vestervik, hvor vi boede på ”Lilla hotel” i Vestervik. Som er et lejlighedshotel tæt på centrum, og et særligt plus har de gratis parkering. Noget som er ret sjældent i Sverige, skulle det vise sig. Hotellet var en god oplevelse med fin og venlig betjening. Absolut et sted der kan anbefales for en hurtig overnatning. Og hvis man har god tid, er der meget at se på. Fx. Byens gamle træhuse og havnen.

Hillerød til Karlshamn

Vi startede turen i småregn med første overnatning i hyttebyen ved Långasjøen i Asarum tæt ved Karlshamn. Traditionen tro gjorde vi stop i Åhus, og spiste stegte sild på Pråmen, og fik lidt svensk øl. Prammen er en flydende restaurant, som ligger i Helgeåen, der hvor åen løber ud i Østersøen.

Hyttebyen ved Långssjönäs har vi besøgt mange gange gennem årene, så det var et hyggeligt gensyn. For nogle år siden kom der nyt ejerskab, og de er begyndt at renovere hytterne. Planen er at alle hytter skal have moderne bad og toilet. Så det var sjovt at få lov til at være nogle af de første til at prøve en af de nyrenoverede hytter.

En stenet kyst og i landstigningen i Bergen

Havneanløb: Ålesund, Torvik, Måløy, Florø og Bergen

Dårligt vejr mellem kl. 3 og 5 mandag morgen. En slem vippetur mellem Måløy og Torvik.

Efter morgenmad var det tid til at pakke det sidste sammen. Vi skulle forlade kahytten kl. 10.00, så de kunne gøre klar til næste tur.

Kl. 10.15 var der et meget interessant historisk foredrag om turismen i Norge. Fra ca. 1600 tallet og frem til i dag. Meget interessant og morsomt fortalt. Efter foredraget var der norsk musik på dæk syv. Desværre var vejret noget gråt, men vi fik alligevel set meget af det norske storslåede kystlandskab.

Kl. 12. 00 fik vi en dejlig afskedsbuffet. Efter at vi havde krydset Sognefjorden anløb vi Bergen med de syv fjelde, kl. 14.30. Vi gik fra borde dæk for dæk, og sagde samtidig farvel til besætningen.

Alt var meget velorganiseret og hele udtjekning forløb fint. Bussen var klar ved terminalen og kørte os til lufthavnen. Kl. 18.10 fløj vi til København. Godt trætte var vi hjemme 21.30 efter 12 dage til søs.

Hurtigrute MS Nordlys og Raftsundbroen

Refleksioner over turen

Det har været en dejlig tur. Selvom Hurtigruten ikke er et krydstogtskib, er det begyndt at ligne en turistmaskine. Ombord tales der lidt norsk, men meget engelsk og tysk. Men det er altid muligt at blive orienteret om aktiviteterne på norsk, og som forventet forstår de fleste nordmænd jo dansk.

Vejret har været meget blandet, men vi havde 6 gode dage med sol. Maden er i særklasse, og specielt hvis man er til alt godt fra havet. Men pas på, for tjenerne om bord fortalte om et “veje forsøg,” Hurtigruten havde gennemført på MS Trollfjord. Forsøget viste, at hvis man fulgte kostplanen på en fuld rundrejse, ville man øge sin vægt med 3- 5 kg. Så vi holdt os til de mange lækre fiskeretter.

Vi talte med utroligt mange søde mennesker fra forskellige lande. Det var overraskende, at der kun var 6 danskere og ganske få svenskere med på rejsen. Nordmændene bruger jo primært Hurtigruten som almindelig persontransport mellem kystbyerne og ikke så ofte til ferieformål.

Udflugter, vin og øl følger det norske prisniveau, og det ligger i den høje ende. Alle former for service ombord havde en pris. Fx. kostede en Internenetforbindelse 400 kr. for adgang på hele turen. Kahytten på dæk seks som vi boede i, var ikke luksus, selvom vi havde bestilt en Arctic superior kahyt, med fri flaske vand, kaffe og te.

MS Nordlys var sat op som et ekspeditionsskib, og havde derfor et team, som havde til opgave at underholde med mange forskellige ting som foredrag, storytelling, udflugter, polardåb og meget mere. Et interessant koncept med udviklingspotentiale. Men livet om bord kan godt virke lidt overvældende med den konstante strøm af informationer, arrangementer og mennesker. Så Hurtigruten er til mere end post, gods og passagerer. Turismen fylder meget nu om dage.

Trondheim og Kristianssund

Havneanløb: Trondheim, Kristiansund, Molde, og Ålesund

Vi havde forventet flot vejr i Tronheim. Hele natten havde det været klart vejr med masser af måneskin og roligt vejr. Men da vi ankom til Trondheim, var der tæt tåge. Så tæt, at vi knap nok kunne se kajen, og tågen lå over hele byen. Heldigvis havde vi jo set byen på vej mod nord, så efter morgenkaffen gik vi en tur i havneområdet, for at få lidt motion. Kl. 10.00 var det tid til at sejle videre. På vejen ud passerede vi den lille ø Munkeholmen, som vi knap kunne ane i den tætte tåge.

Ombord var der begyndt at komme afrejsestemning. Det var jo dagen før afrejse, og en repræsentant fra ekspeditonsteamet indkaldte til informationsmøde. Han fortalte, hvordan afregning på cruisekortet ville ske, hvornår vi skulle forlade kahytten, den endelige udtjekning og afrejse ville foregå, når vi ankom til Bergen.

Sidst på formiddagen forsvandt tågen, og ved 11.30 tiden blev det flot vejr med en blanding af dis, blå himmel og sol. Så vi tog et par timer på dækket i det skønneste vejr med udsigt til fjeldene langs den norske kystlinie. Norge er et flot land – især når solen skinner.

Efter frokosten begyndte vi at pakke vores baggage sammen, så vi hurtigt kunne være klar til afrejse næste dag.

Kristiansund gik vi ind til sidst på eftermiddagen for et ganske kort ophold. Egentlig kunne man godt have brugt adskellige timer i byen, der tidligere havde været centrum for produktion af klipfisk. Nu var byen en central forsyningshavn for de norske oliefelter. En meget flot og moderne by, som vi helt sikker vil besøge igen.

Først på aftenen anløb vi Molde - Rosernes by. Byens milde klima og frodige haver har den fået af Golfstrømmen. Desværre fik vi kun lejlighed til at se byen fra skibet, for det planlagte anløb var meget kort og midt i den periode, hvor vi spiste til aften. Og en tre retters menu i den klasse som Hurtigruten server, ville vi nødigt undvære. Men vi fik da set havnemiljøet og nordgående Hurtigrute MS Lofoten i det flotte månelys, da vi forlod havnen.


Vi fortsatte mod Ålesund, som vi anløb midt på natten.

Polarcirklen og De syv søstre

Havneanløb: Bodø, Ørnes, Nesna, Sandnessjøen, Brønnøysund og Rørvik

Atter stod vi op til en dejlig dag med sol. Men det så ud til, at der igen var skyer på vej. Op ad formiddagen mødte vi Hurtigrute MS Nordnorge, der var nordgående.

I dag var der polarcirkel dåb. Som på vejen op havde ekspeditions teamet planlagt dåben for nye og gamle rejsende, midt på formiddagen. Denne gang var det ikke med isvand og isterninger, ”Kong Neptun” hældte ned af ryggen som bevis for dåben. Nu var det en skefuld levertran, som hver passager skulle sluge for at være behørigt døbt. Det gav anledning til mange sjove grimasser og meget morskab på dæk syv, hvor sceneriet blev gennemført.

I forbindelse med polarcirkel dåben passerede vi den lille ø Vikingen, hvor polarcirklen er markeret af et monument i form af en globus. Det magiske tal for Polarcirklen er 66 ° 33 ’’ som markerer linjen. Vi fik det obligatoriske stempel i vores pas, som bevis for at vi havde passeret linjen i sydgående retning.

Før frokost ankom vi til Sandnessjøen. På kajen blev vi mødt af et lokalt orkester, der spillede på trommer, meget festligt.

Desværre ændrede vejret sig om eftermiddagen. Der kom tunge lavthængende skyer, så det var svært at se "De syv søstre”, som er navnet på bjergkæden på øen Alsten. Bjergkæden består af syv bjergtoppe, som præsten Petter Dass navngav efter sagnet om "De syv søstre". Fjeldet med de syv toppe rejser sig op til 1.072 m.

Sidst på eftermiddagen ankom vi til Brønnøysund for at hente gods. På vejen videre sydpå passerede vi Torghatten. Et ejendommeligt fjeld med hul i midten på øen Torget. Hullet er 160 meter langt, 35 meter højt og 20 meter bredt og blev skabt i istiden. På grund af vejrforholdene var det vanskeligt at se hullet, da vi passerede øen.

Aftenen blev rundet af med Hurtigrutens afskedsmiddag. Før middagen blev der serveret champagne i loungen på dæk syv. I forbindelse med arrangementet sagde skibets ekspeditions og restaurant team tak for samværet på rundrejsen.

Først på aftenen anløb vi Rørvik, hvor vi også mødte nordgående Hurtigrute MS Trollfjord.

Senere krydsede vi Folda – et åbent havstykke på vej til Trondheim.

Vesterålen og Lofoten

Havneanløb: Tromsø, Finnsnes, Harstad, Risøyhamn, Sortland, Stokmarknes, Svolvær og Stamsund

I dag vågnede vi til et flot vejr. Knaldende sol og blå himmel hele horisonten rundt. Dejligt at se på det rolige vand mens vi fik vores morgenbuffet. Et flot syn at se Hurtigrute MS Vesterålen passere.

Først på formiddagen skulle vi igennem Risøyrenna. En 4,5 km lang kunstig kanal skabt for at skibstrafikken kan komme ind til Risøyhamn, som også har en central rolle i Hurtigrutens historie. På vej ind til anløbsstedet passerede vi en bro, hvor flere af Hurtigrutens udflugtsbusser passerer samtidig med at skibet sejler under. Her er der en sjov tradition for, at man vinker til hinanden under passagen.

Senere var der et foredrag om Richard With, og om de årsager der førte til at han grundlagde Hurtigruten 2.juli 1893. Foredraget var optakten til besøget på Hurtigrutemuseet i Stokmarknes.

Efter frokost kom vi til Sortland med et kort ophold. Senere til Stokmarknes hvor Hurtigruten har det store flotte og meget interessante museum. Museet fortæller om Hurtigrutens arbejde med at transporterer gods, post og passagerer. Men også hvordan ruten har udviklet sig som arbejdsplads på godt og ondt, i mere end hundrede år. Et miniature samfund der har været med til at udvikle den norske kystkultur, og på afgørende vis har været med til binde Nord- og Sydnorge sammen. Som en særlig specialitet er det tidligere MS Finnmarken fra 1956 lagt på land og bygget sammen med museet, så man kan se, hvordan skibet fungerede og var indrettet på den tid.

Efter ca. 45 min. sejlads fra Stokmarknes begyndte vi sejladsen gennem det eventyrlige flotte Raftsundet, hvor det strålende vejr fremhævede den smukke norske natur, når den er bedst. Fra Raftsundet sejlede vi en tur ind i den 2,5 km lange og 80 meter brede Trollfjord med de stejle fjeldsider. En fantastisk flot og ubeskrivelig natur. For enden af fjorden åbner vandet sig, så der var rigelig plads til at vende det 122 meter lange skib om sin egen akse, så vi kunne sejle tilbage til Raftsundet. En imponerende og fantastisk manøvre, som besætningen ubesværet udførte.

Vi fortsatte videre til Svolvær, hvor der var tid til en kort sightseeing i byen. Svolvær kaldes også for ”Lofotens Hovedstad”.

Dagen blev rundet af med at møde Hurtigrute MS Richard With, og sidste anløb i dag var Stamsund sent på aftenen. Igen var der nordlys på nattehimlen.

En fantastisk dejlig solrig dag med mange indtryk.

Hammerfest og Tromsø

Havneanløb: Mehamn, Kjøllefjord, Honningsvåg,Havøysund, Hammerfest, Øksfjord, Skjervøy og Tromsø

Dagen startede med tungt vejr og søgang. En halv time forsinket i forhold til sejlplanen. Vi mødte Hurtigrute MS Finnmarken, på vej mod Hammerfest, verdens nordligste by.

Vi passerede Melkøya på vej ind. Øen er historisk, men er i nyere tid mest kendt for sit avancerede modtageanlæg for naturgas, der hentes i borefelter 160 km ude i Barentshavet. Gassen kommer til Melkøya gennem rørledninger hvor gassen raffineres og komprimeres, så den kommer i flydende form. Derefter kan den nemt eksporteres i specialbyggede tankskibe til forbrugere i mange forskellige lande.

Byen er også kendt for astronomen Struves arbejde med at opmåle jordklodens runding, for på den måde at fastslå jordens præcise form og størrelse. Til minde om det arbejde, er der rejst en Meridianstøtte i Fuglenæs, lidt uden for Hammerfest.

Vejret begyndte at klare op, da vi lagde til i byen. Vi havde tid til at kikke på Hammerfest kirke, der er en speciel og særpræget langkirke med smallere kor i øst og tårn i vest. Med en meget flot glasmosaik over alteret. Det blev også til et kort besøg i Genrejsningsmuseet. Museet samler trådene for de grusomheder nordmændene i Finnmark og Nord-Troms var udsat for i slutningen af anden verdenskrig. Museet fortæller også, hvad der blev gjort efter krigen for at genopbygge området.

Tilbage på skibet hørte vi et tankevækkende foredrag om klimaforandringer, og hvad vi kan forvente, der vil ske med klimaet de næste 100 år.

Midt på aftenen mødte vi Hurtigrute MS Polarlys og anløb Tromsø omkring midnat i næsten vindstille vejr med måneskin og nordlys. En fantastisk flot aften og et vejrskifte der lover godt for de næste dage.

Kirkenes - starten på rejsen mod syd

Havneanløb: Båtsfjord, Vardø, Vadsø og Kirkenes – Kirkenes,Vardø, Båtsfjord og Berlevåg

Så nåede vi frem til vores sørejses vendepunkt - Kirkenes. Dagen startede med en tur til Norges arktiske grænse ved Storskogen, 10 km fra skibet og blot to timers kørsel fra Murmansk i Rusland. Grænsen mellem Norge og Rusland følger for to tredjedeles vedkommende to floder, Pasvikelven og Grense Jakobselv.

Vi hørte om den historiske udvikling af grænselandet og om de cyklende flygtninge, der havde fundet en smutvej i lovningen, men den trafik er nu stoppet af den Norske regering.

Vores turguide havde hele sit liv levet i Bjørnvatn. En lille by i udkanten af Kirkenes. Stedet er kendt for udvinding af jernmalm. Desværre har dårlige tider midlertidigt lukket minen.

Guiden fortalte med stor indlevelse om sit liv og virke i et grænseland, hvor året er styret af både midnatssol og vintermørke.

Vi besøgte et kendt beskyttelsesrum ” Andersgrotta” og så en film om tiden 1940-45. Rummet er stadig bevaret til undervisningsbrug. Her fortalte en lokalguide om det ekstremt hårde liv beboerne i Kirkenes havde, som følge af den tyske invasion og de russiske bombardementer.

Byen er nummer to på listen over europæiske byer, der oplevede de fleste flyalarmer og angreb. Mere end 1000 luftalarmer og 320 luftangreb. Kun Malta var udsat for flere angreb.

Hele byen blev næsten jævnet med jorden. Kun 13 huse overlevede krigen. Derfor fremstår byen i dag, som en næsten ny og genopført by.

Fra Kirkenes gik turen videre til Vardø, og her var der tid til at gå en kort i byen og se kirken.

Tilbage på skibet var der et interessant foredrag, om hvordan det norske fjordlandskab blev skabt.

Vi anløb Bådsfjord midt på aftenen, En af de havne hvor der landes flest fisk i Norge. Ca. kl. 22 mødte vi Hurtigrute MS Nordkapp for nordgående.

Honningsvåg og Nordkapp

Havneanløb: Øksfjord, Hammerfest, Havøysund, Honningsvåg, Kjøllefjord, Mehamn og Berlevåg

Vi startede dagen i det flotteste solskinsvejr og mødte MS Lofoten, der var sydgående. Vi havde også et kort ophold i Havøysund. Her fik vi fortalt historien om den heltemodige styrmand, der ved sin indsats redde 56 passagerer ved et skibsforlis i 1931.

Sejlede videre til Honningsvåg. Dejligt at gense statuen af skibshunden Bamse, som har en meget spændende historie fra krigens tid. Vi nød det gode vejr på havnefronten, og så fiskerne gøre de store net klar til at fange kongekrabber.

Tilbage på skibet og sidst på eftermiddagen hørte vi et foredrag om den samiske kultur, som var meget interessant. Efter det passerede vi Finnkirka, som er Norges mest elegante havklippe. Netop denne klippe har spillet en rolle i samernes oprindelige naturreligion og kultur.

Kl. ca. 19 passerede vi Nordkyn, som er det nordligste punkt på det europæiske fastland.

I dag var det dagen, hvor vi skulle have en utrolig flot og lækker arktisk fiskebuffet og retter inspireret af samerkulturen. Det var en stor oplevelse, selvom en flaske vin kostede 500 kr.

Senere passerede vi det nye Hurtigrute skib MS Spitsbergen, som var på jomfrurejse. Det var et flot sceneri set i lyset fra fuldmånen og det svage nordlys. Skibene hilste på hinanden med signalhornene.

Tromsø – porten til Arktis

Havneanløb: (Stokmarknes, Sortland, Risøyhavn), Harstad, Finnsnes,Tromsø og Skervøy

Vi ankom til Harstad midt på natten, og lå der til næste morgen kl. 8. Vejret var bedre men stadig gråt og regntungt. Rejsen fortsatte mod Finnsnes og Tromsø. I dag kan vi begynde at se de flotte gyldne efterårsfarver. Vi fornemmer, at vi kommet længere nord på.

Efter Finnsnes sejler vi under Gissundbroen, der forbinder Norges næst største ø Senja med fastlandet og fortsatte videre gennem Gissund mod Tromsø.

Ved ankomsten til Tromsø viste det sig, at vore søsterskib MS Trollfjord havde tekniske problemer og lå ved vores kajplads. Så vi skulle bruge lidt tid på havnemanøvre for at få plads til begge skibe.

Vi gik en tur i byen, for at gense nogle af de steder vi huskede fra vores sidste besøg i 2011. Vi var oppe på broen for at se ud over byen, havneområdet og få et gensyn med Ishavskatedralen.

På vejen tilbage kiggede vi efter fiskeforretningen, hvor vi købte hellefisk, sidst vi var her. Vi fandt den ikke, men mødte tilfældigt en dansker, som havde boet i byen de sidste 6 år. Han kunne fortælle os, at forretningen var flyttet ud af byen, og at der i området var bygget en hel del nye huse. Så det var svaret på, hvorfor vi ikke kunne finde forretningen. En hyggelig mand som vi fik en længere samtale med og som fortalte os om, hvordan det var at være dansk i Norge.

Vi forlod Tromsø sidst på eftermiddagen og sejlede videre til Skervøy.

Polarcirklen og Lofoten

Havneanløb: Brønnøysund, Sandnessjøen, Nesna, Ørnes, Bodø, Stamsund og Svolvær

Det startede med regnvejr, og det så ud til at blive en dag med rigtig dårligt vejr. Vi mødte MS Richard With sydgående ca. kl. 8.25.

I dag skulle vi passere polarcirklen, og i den anledning havde kaptajnen tilkaldt Kong Neptun så alle passagerer, der ikke tidligere havde krydset polarcirklen til søs, kunne blive døbt. Det var et være sceneri, der blandt andet gik ud på, at hælde isvand og små isterninger ned ad ryggen på passagererne. Det kom noget bag på Jette, at det var prisen for den gratis drink, vi alle var stillet i udsigt. Men sjovt var det, selvom vi blev våde fra nakken og hele vejen ned til sokkerne. Men nu har vi begge et Polarcirkel Certifikat.

Senere anløb vi Bodø i rigtig dårligt vejr. Så vores bytur var lidt trist, da alle forretningerne er lukket om søndagen.

Hen på eftermiddagen var der foredrag ombord. En af folkene fra ekspeditionsteamet fortalte om livet i de arktiske egne.

På grund af det dårlige vejr blev en planlagt udflugt til Vikingefest på Lofoten aflyst. Det samme gjorde den planlagte sejltur gennem Raftsundet og Trollsundet. Varslet var rigtig kraftig blæst op til 37 knob og masser af regn.

Det fik den konsekvens at vores sejlrute blev omlagt, så vi kom uden om det dårlige vejr. Vi gik derfor direkte fra Stamsund til Harstad. Dvs. havneanløbne Svolvær, Storkmarknes, Sortland, Risøyhamn må vi se på turen sydover.

Trondheim - den gamle hovedstad

Havneanløb: Kristiansund, Trondheim og Rørvik

Vi ankom til Trondheim tidligt om morgenen og lagde til ved siden af sydgående Hurtigrute MS Polarlys. De regelmæssige møder med sydgående skibe giver en klar fornemmelse af Hurtigrutens betydning for byerne langs kysten.

Det tager ca. 20 min at gå fra Hurtigrutens anløbsplads ind til byen. Vi gik langs med vandet og tog gangbroen, der lokalt kaldes for ”Sjøgangen”. Fra broen, der fører op til bymidten, kunne vi se ud til Munkholmen, som er en lille ø, der har haft en central rolle i de dansk-norske relationer.

Trondheim er en hyggelig og flot historisk by. Vi fik et gensyn med Niderosdomen, Ærkebispegården, bybroen, bryggene langs Nidelven, de gamle huse i bydel ”bakklandet” og meget mere. Trondheim er en meget spændende by, som rummer oplevelser til mange dage.

Vi forlod Trondheim over middag. Midt på eftermiddagen sejlede vi forbi et af Norges smukkes fyrtårne - Kjeungskjær Fyr. Senere passerede vi det smalle Stokksund. Sundet har så skarp et sving, at det er nødvendigt at signalere til modgående trafik, med tågehornet.

Efter Stokksund krydsede vi Folda et åbent havstykke for senere at anløbe Rørvik. I Rørvik lægger vi til samtidig med sydgående Hurtigrute MS Vesterålen.

Ålesund og Hjørundfjorden

Havneanløb: Florø, Måløy, Torvik, Ålesund og Molde

Vi vågnede lige før afgang fra Torvik. Først på formiddagen var vi i Ålesund. Efter et kort ophold krydsede vi Storfjorden og sejlede ind i den 33 km lange Hjørundfjorden – en af Norges flotteste fjorde med uberørt natur. Her er høje fjeldsider, grønne enge, og ensomme fjeldgårde og små bygder.

Sidst på formiddagen ankrede vi op ud for Urke, hvor vi blev sejlet i land af en tenderboat (landgangsbåd) fra skibet.

Urke er et typiske lille fjordsamfund, hvor der kun findes en landhandel som drives af de lokale. Urkes økonomiske grundlag hviler på den flotte natur og de mange turister, der igennem året besøger stedet.

Sidst på eftermiddagen var vi tilbage i Ålesund, hvor vi under indsejlingen blev mødt af flere flokke af grindehvaler. Vel ankommet til Ålesund gik vi en tur i byen for at se de flotte bygninger. Især de bygninger der er opført i jugendstil er interessante. En charmerende by, som rummer mere end et kort besøg. Vi kan glæde os over, at vi har besøgt byen flere gange før.

Midt på aftenen mødte vi det sydgående Hurtigruteskib MS Finmarken, som behørigt fik en hilsen med tågehornet, da vi passerede hinanden.

Tur med Hurtigruten - MS Nordlys

Så blev det dagen, hvor vi skulle følge op på vores fantastiske ”kør selv tur” til Nordkapp i 2011. Af vejrmæssige årsager kom vi dengang ikke til Kirkenes, og fik set den russiske grænse. Men på vejen retur til Danmark fulgte vi på landsiden de mange byer, som Hurtigruten anløber mellem Kirkenes og Bergen.

Vi var meget fascineret af kystkulturen, og livet i de mange byer som vi passerede på vores vej. Turen gav os lyst og inspiration til at tage en tur med Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes retur, for at få en fornemmelse af dette unikke transportsystem, som har bundet Norges kystbyer sammen i ca. 125 år.

Så den 8. september blev dagen hvor SK 2864 transporterede os fra Københavns lufthavn til Bergen. Vi var fremme ca. kl. 13 i strålende vejr, og det satte forventningerne højt for sejlturen til Kirkenes.

Vi blev hentet af Hurtigrutens egen bus i lufthavnen, som sammen med flere medrejsende kørte os til Hurtigrutens terminal i Bergen. På turen fik vi god information om rejsen med MS Nordlys, som vi skulle sejle med de næste 11. dage.

Vel ankommet til Hurtigrutens terminal fik vi vores bagage tjekket ind, og fik oplyst at vores kahyt var klar ca. kl. 18.00. Da vi var i god tid, gik vi en tur i Bergen. Det var strålende vejr, og vi havde hørt, at der var meget at se på. Så vi nød eftermiddagen og fik set havnefronten, det berømte fisketorv, byens centrum og mange fine bygninger og steder.

Sidst på eftermiddagen vendte vi tilbage til MS Nordlys. Gennemgik det obligatoriske informationsmøde om sikkerhed ombord. Kort før kl. 18.00 fik vi vores kahyt.

Dagen blev sluttet af med en dejlig kold buffet med alt godt fra havet. Det var lige, hvad vi trængte til efter en lang rejsedag. Vi håber, at vejret vil holde sig nogenlunde fint på turen. Vi forlod Bergen kl. 20.00.

Praktiske tips fra turen til NordKapp

Først når man er hjemme igen, ved man præcist hvordan turen til NordKapp skulle have været planlagt. Så her er et par tip, som vi fik samlet op under vejs. De kan være nyttige for dig, hvis du har fået lyst til selv at køre turen. Hvis du allerede har kørt turen og kan supplere listen, er du velkommen til det.

• Det er en rigtig god ide at have sine egne hovedpuder med. I de fleste hytter vi overnattede i, var der rigeligt plads til forbedringer når det gjaldt hovedpuder. Og det var selvom vi flere steder betalte 1000 kr. for en overnatning.
• Et par tæpper, gerne af uld, kan også være meget nyttige at have med i bilen. Specielt hvis man kører i perioder hvor temperaturen udendørs, svinger meget. Fx forår og efterår. 
• Det er som regel muligt at leje håndklæder på campingpladserne. Nogle steder er det ligefrem en gratis service, man bare skal bede om.
• Vaskemaskiner på campingpladser er dyre at bruge, så det er en god ide at tage tøj med, der er let at skylle op.
• Husk en god stegepande, gerne en sauterpande, dvs. en pande med høj kant og gryde til grøntsager/kartofler. Det er ikke altid køkkengrejet er af bedste kvalitet. Og så er det godt at have noget grej man kender
• Ofte er der mikrobølgeovn i hytterne. Det kan være en stor hjælp, hvis tiden er knap. En skål der er egnet til mikrobølger er også en god ide at have med på tjeklisten.
• Start hver køreetape med fuld tank. Det giver plads til at improvisere og ro over turen.
• Forlængerledning og universalstik til Norden. Så er man sikker på at hårtørren og barbermaskinen kan bruges.
• Universalværktøj – fx en Leatherman 
• Den danske Brobizz kan bruges i Norge til at betale vej og broafgifter.
• Fri Internet på de fleste turistkontorer. Det er også muligt på nogle rådhuse og på de fleste biblioteker. På de fleste campingpladser er der også gratis/betalt trådløs Internetadgang, hvis man har sit eget computer med. 
• Vi forventer at mobiltelefonen virker overalt. Men det kan man ikke være sikker på i Norden. Det skal man især være opmærksom på hvis mobilen bruges til at kontakte forskellige services på Internettet.  
• Hvad med ”myggeindekset” . Der er ofte færre myg i de områder man skal besøge, end myterne fortæller. Skulle det alligevel vise sig, at der er mange myg så kontakt et lokalt supermarked. De ved altid hvilken myggeolie der virker bedst i deres område. Som regel har de lokale supermarkeder et stort udvalg af effektive myggemidler i de områder hvor der er mange myg. Men et godt middel er tidselolie kapsler mod myg.