Fra Saltstraumen til Mosjøen

Fra Saltstraumen til Mosjøen

Fra Saltstraumen kørte vi til Misvær og Rognan for at komme ud til hovedvej E6, der via Mo i Rana går direkte til Mosjøen. På vejen passerede vi Nordnes Camping, hvor vi ved en tidligere lejlighed har overnattet i en af deres særprægede hytter. En udrangeret campingvogn med en tilbygning, men ok til en enkel og simpel overnatning.

Vejret var meget skiftende, Selv om turen gennem Saltdalen og Saltfjellet er en flot tur, havde vi håbet at se solen. Men det blev der ikke noget af. Til gengæld fik et skiftende vejr med masser af regnbyger og og tunge skyer. Så vi hastede forbi informationscentret ved polarcirklen. Vi havde besøgt centret tidligere, og synes ikke, at vi havde behov for at høre historien igen om polarcirklen og vandskellet på Saltfjellet. Vandskellet er med til at danne de store elve, der løber henholdsvis mod nord og syd og ender i Saltfjorden og Vefsnafjorden.

Ca. 50 km før Mo i Rana blev vi mødt af omfattende anlægsarbejde. Vejen skulle lægges om og gøres bredere. Et imponerende stykke ingeniørarbejde og flot at de trods det omfattende arbejde, formåede at holde trafikken kørende på resterne af den gamle vej. Så det blev en lang køretur med lav hastighed, mange stop og manuelle trafikreguleringer frem til Mo i Rana. Det var lidt af en lettelse, da vi endelig var igennem, uden at frontruden var slået i stykker af stenslag. Heldigvis gik det nemmere det sidste stykke vej frem mod Mosjøen. Vi kørte gennem Korgfjelltunnellen (ca. 8,5 km), og tænkte tilbage på vore tidligere tur, hvor vi kørte over Korgfjellet og overnattede på Fjellstuen på toppen af fjeldet.

Fremme på Mosjøen Camping fandt vi ud af, at de udover hytter også havde en ny afdeling indrettet som motel. Det var lige noget for os, så vi flyttede ind på motellet, og blev der i to dage. Det havde været en trættende tur fra Saltstraumen, så efter en tur i det nærmeste supermarked stod den på madlavning og hvile.

Polarcirklen og Lofoten

Havneanløb: Brønnøysund, Sandnessjøen, Nesna, Ørnes, Bodø, Stamsund og Svolvær

Det startede med regnvejr, og det så ud til at blive en dag med rigtig dårligt vejr. Vi mødte MS Richard With sydgående ca. kl. 8.25.

I dag skulle vi passere polarcirklen, og i den anledning havde kaptajnen tilkaldt Kong Neptun så alle passagerer, der ikke tidligere havde krydset polarcirklen til søs, kunne blive døbt. Det var et være sceneri, der blandt andet gik ud på, at hælde isvand og små isterninger ned ad ryggen på passagererne. Det kom noget bag på Jette, at det var prisen for den gratis drink, vi alle var stillet i udsigt. Men sjovt var det, selvom vi blev våde fra nakken og hele vejen ned til sokkerne. Men nu har vi begge et Polarcirkel Certifikat.

Senere anløb vi Bodø i rigtig dårligt vejr. Så vores bytur var lidt trist, da alle forretningerne er lukket om søndagen.

Hen på eftermiddagen var der foredrag ombord. En af folkene fra ekspeditionsteamet fortalte om livet i de arktiske egne.

På grund af det dårlige vejr blev en planlagt udflugt til Vikingefest på Lofoten aflyst. Det samme gjorde den planlagte sejltur gennem Raftsundet og Trollsundet. Varslet var rigtig kraftig blæst op til 37 knob og masser af regn.

Det fik den konsekvens at vores sejlrute blev omlagt, så vi kom uden om det dårlige vejr. Vi gik derfor direkte fra Stamsund til Harstad. Dvs. havneanløbne Svolvær, Storkmarknes, Sortland, Risøyhamn må vi se på turen sydover.

Mo I Rana - Mosjøen og farvel til Nordnorge

Polarcirkelcentret på Saltfjellet

Turen over Saltfjeldet tog sin tid. Vi fulgte Saltelven hele vejen over fjellet til dens udspring tæt ved Polarcirkel centret. Lige som i Sverige har Norge gjort et nummer ud af dette geografiske fænomen. Men vi synes nu, at der er gået lidt rigeligt turisme i fænomenet. Men vi var der og gik en tur i området.

Geografisk er Saltfjeldet mere spændende fordi de to store elve, Saltelven og Ranaelven begge har deres udspring i samme område. Alligevel har de valgt at løbe hver sin vej. Saltelven til Fauske og Ranaelven til Mo I Rana. Lige som vi fulgte en fin lakseførende elv til dens udspring, kunne vi nu følge en lige så fin elv på sin vej mod udløbet i Mo.

På vejen mod Mo gjorde vi ophold ved restepladsen, hvor man kan køre ind til Svartisen Nationalpark. Vi havde troet, at vi kunne besøge en af Norges mest kendte isbræer på nogle timer. Men på restepladsen blev vi klogere. For her stod at turen ind til bræen tog 2 x 22 km med bil, 2 x 30 min. med båd, en vandretur på 2 x 3 km, plus selve opholdet på bræen. Så vi besluttede, at den tur måtte vi have til gode.

Havmanden i Mo I Rana

Mo I Rana er en moderne by. Et handelscentrum for et stort opland. Men ellers er det ikke en by, der fylder meget i rækken med oplevelser. Turistkontoret fremhævede "Havmanden". En figur der står ude i fjorden som byens beskyttende vartegn. Og ikke så langt derfra den ældre bydel - Moholmen. Det er oprindelige huse, som holdes vedlige af engagerede ejere. Interessant at se. På Moholm fik vi lejlighed til at tale med en lokal, som var ved at male et af de smukke gamle huse. Han talte varmt om bevaringen af det gamle håndværk.

På vejen videre sydover, mod Mosjøen skulle vi passere den 8,5 km lange Korgenfjell tunnel. Men den var lukket på grund af vejarbejde. Det havde vi en del sjov ud af. Vores GPS sagde i god tid før tunnellen, at den var midlertidigt lukket. Det forstod vi ikke rigtigt. Efter nogen overvejelser og et besøg på en tankstation i Korgen, lod vi os overtale af GPSen til at køre ad den gamle E6 op over Korgenfjeldet. Det var heldigt for os.

Korgenfjellet Fjelstue

For på toppen af fjeldet lå Korgenfjellet Kro og Motel. Med en fantastisk smuk udsigt til nogle af nord Norges højeste fjelde. Så køreturen den dag blev ikke længere. Vi måtte have en overnating her. Herligt at bo på motel, især når det var af den standard. Vi blev vækket næste dag af morgen friske får med bjælder i flot klar luft og høj sol. Hvad mere kan man ønske sig.

Mosjøen var næste stop. Det er en gammel by med stolte traditioner for musik og kultur. Især cafelivet i den gamle bydel betyder meget for stemningen i Sjøgata området. Det blev et kort ophold, så vi fortsatte videre mod Namsos, som var vores næste mål. På vejen fik vi lejlighed til at besøge Lakseforsen. Et spændende sted, hvor det i sæsonen er muligt at se vandrende laks springe ud ad vandet på passagen af fossen. Det ellers så solrige vejr vi havde haft de sidste par dage, ændrede sig kort efter vi krydsede amtsgrænsen mellem Nordland og Nord-Trøndelag. Og det var samtidigt et farvel til Nordnorge.

Indlogeret på Børstad Hotel i Namsos

Det lumre og varme vejr der havde fulgt os hele dagen, med op til 26 grader, gav os nu nogle solide regnbyger og torden. Længere fremme stødte vi op til Namselven, som fulgte vores vej. Helt fra dens udspring til udløbet i Namsfjorden, der forbinder elven med Atlanten. Campingpladsen var fuldt booket. Så vi er nu flyttet på hotel midt i byen. Fuldt moderne, men oprindeligt fra 1946. Ret dejligt og bekvemt, men dyrt som alt andet i Norge. I morgen flytter vi til en fin hytte med udsigt til vandet.