Mosjøen til Trondheim

Mosjøen, Steinkjer til Trondheim

Vi havde håbet på bedre vejr under vores ophold i Mosjøen. Men det tunge regnfulde vejr fortsatte. Heldigvis var der ophold i regnbygerne, og det gav os plads til en tur i den gamle bydel ved Sjøgaten med de mange flotte og gamle træhuse, som ligger ned til elven Vefsna. Træskibene ved elven gav en god fornemmelse, at byen fra tidernes morgen havde nære handelsforbindelser med udlandet. Især England har præget byen. En lille sjov detalje som fortæller noget om den tid er Fru HaugansHotel fra 1794, det ældste hotel i Nordnorge og den noget særpræget ottekantede Dolstad trækirkefra 1735.

Men rejsen gik videre. Vi fortsatte ned gennem Namdalen som danner rammen om Namsen, den 230 km lange elv, som ud over at være et berømt fiskevand for laks også er rammen for fire store vandkraftværker. Vi havde egentlig tænkt på at besøge byen Namsos, men vejret fik os til at ændre vores planer. Vi havde været der tidligere og vores håb om bedre vejr længere sydpå, fik os til at fortsætte ned mod Steinkjer. På E6 markeres grænsen og overgangen til Nord-Norge med en portal hvor Nord-Trøndelag og Nordland møder hinanden. Længere fremme passerede vi Snåsavatnet, som er Norges 6. største sø, og da vi var blevet sultne, kørte vi ind på på Føllingstua Camping, for at høre hvad de kunne tilbyde, og her fik vi lejlighed til at smage den lokale elggryde og få en Munkholm alkoholfri øl.

Vi kørte videre gennem Steinkjer ned langs Trondheimsfjorden til Trondheim. Vi havde været i Trondheim flere gange før, så opholdet skulle kun være overnatning, for vi ville videre til Atlanterhavsvejen. Vi havde hørt godt om Storsand Gård Camping, som lå på E6 ud til fjorden, så det valgte vi. Desværre var hytten, vi fik, nedslidt og trængte til en kærlig hånd og især var sengene rigtig dårlige. Det var en blandet oplevelse at at være der. Da vi forlod pladsen opdagede vi, at der havde været en anden mulighed ikke så lang derfra. Nemlig Vikhammer Motel og Camping. Det havde nok været et bedre valg. De havde motel, og det syntes vi er et plus.

Trondheim - den gamle hovedstad

Havneanløb: Kristiansund, Trondheim og Rørvik

Vi ankom til Trondheim tidligt om morgenen og lagde til ved siden af sydgående Hurtigrute MS Polarlys. De regelmæssige møder med sydgående skibe giver en klar fornemmelse af Hurtigrutens betydning for byerne langs kysten.

Det tager ca. 20 min at gå fra Hurtigrutens anløbsplads ind til byen. Vi gik langs med vandet og tog gangbroen, der lokalt kaldes for ”Sjøgangen”. Fra broen, der fører op til bymidten, kunne vi se ud til Munkholmen, som er en lille ø, der har haft en central rolle i de dansk-norske relationer.

Trondheim er en hyggelig og flot historisk by. Vi fik et gensyn med Niderosdomen, Ærkebispegården, bybroen, bryggene langs Nidelven, de gamle huse i bydel ”bakklandet” og meget mere. Trondheim er en meget spændende by, som rummer oplevelser til mange dage.

Vi forlod Trondheim over middag. Midt på eftermiddagen sejlede vi forbi et af Norges smukkes fyrtårne - Kjeungskjær Fyr. Senere passerede vi det smalle Stokksund. Sundet har så skarp et sving, at det er nødvendigt at signalere til modgående trafik, med tågehornet.

Efter Stokksund krydsede vi Folda et åbent havstykke for senere at anløbe Rørvik. I Rørvik lægger vi til samtidig med sydgående Hurtigrute MS Vesterålen.

Trondheim - Nidaros, Norges første hovedstad

Katedralen i Trondheim

Der er et eller andet forunderligt ved en stor by. Forventninger om at tingene her er anderledes. At der er inspiration, oplevelser og forandring at hente. Sådan havde vi det også, da vi mødte Tronheim.

Den venlige værtinde på motellet havde anbefalet os at tage bussen ind til "staden" frem for bilen. Så var vi fri for høje parkeringsafgifter, bompenge og alt det vejarbejde som den nye E6 gav. Og så var der halv pris for pensionister på bussen. Det var et rigtigt godt tip, som uden besvær fik os ind til byens centrum.

Et af de første steder vi altid kontakter, når vi kommer til en ny by, er turistkontoret. De har altid rigtige mange tips om byens puls, og så er der næsten altid adgang til Internet, hvis man har brug for det. Men sært nok havde en moderne by som Trondheim ikke Internet adgang fra turistkontoret. Ikke engang en Internetcafė var der i byen. Men der er trådløst netværk overalt, for dem der har en smartphone eller laptop.

Nidarosdomen - katedralen i Trondheim havde vi glædet os til at se. Verdens nordligst beliggende katedral og Norges nationalhelligdom. Bygget over Olav den Helliges grav og et pilgrimsmål i knap 1000 år. Et mål der kan nås gennem et 5000 km stort net af pilgrimsveje i hele norden.

Vikingekongen -Olav Tryggvason

Katedralen er et fantastisk bygningsværk, som både indefra og udefra fremstår som et mirakel. Det er svært at begribe, hvordan det har været muligt at skabe sådan et kunstværk på den tid - år 1070 som var det år byggeriet blev startet. Ærkebispegården og Pilgrimsrefugiet ligger tæt ved katedralen. Sammen med Vor Frue Kirke, der også ligger tæt ved katedralen, danner de et fint religiøst centrum, hvor mennesker kan mødes, tænde lys, bede eller bare søge ly.

Midt på torvet står vikingekongen, Olav Tryggvason, placeret på en mægtig obelisk. Det er ham, der i år 997 grundlagde byen som stort set var Norges hovedstad frem til 1217. Den 18 meter høje obelisk er samtidig viseren i et gigantisk solur, hvor torvets mosaik indgår. Uret viser livets lyse sider.
Ved en tilfældighed havde vi opdaget, at Trondheim har verdens eneste specialkonstrueret cykelelevator. Den er placeret ved Bybroen og går op til fæstningen Kristiansten. Det lød eksotisk, så det måtte vi se.

Den var imidlertid ude af drift, men den fik os over Bybroen og ind i den gamle del af byen. Bakklandet - som den kaldes, ligger på østsiden af Nidelven, der slynger sig gennem byen. Et meget charmerende område med gamle træhuse og oprindeligt arbejderboliger. Husene er restaureret og bruges i en skøn blanding til boliger, specialforretninger og cafėer. Et kulurelt mekka. I forlængelse af dette område ligger "Nedre Elvehavn" som er et gammelt dokområde, der har udviklet sig til et kulinarisk in sted. De to områder og hele østsiden af elven kan sluge al den tid, man har til rådighed.

Gade fra Bakklandet

Det var en fin dag og overraskende. Især den gamle bydel var inspirerende at se. Vi var mættet med indtryk fra en lang eftermiddag i "staden", da vi tog hjem. Pudsigt, at vi er begyndt at omtale de mange overnatningssteder, vi har haft på vores tur som "hjem".