Trondheim - Nidaros, Norges første hovedstad

Katedralen i Trondheim

Der er et eller andet forunderligt ved en stor by. Forventninger om at tingene her er anderledes. At der er inspiration, oplevelser og forandring at hente. Sådan havde vi det også, da vi mødte Tronheim.

Den venlige værtinde på motellet havde anbefalet os at tage bussen ind til "staden" frem for bilen. Så var vi fri for høje parkeringsafgifter, bompenge og alt det vejarbejde som den nye E6 gav. Og så var der halv pris for pensionister på bussen. Det var et rigtigt godt tip, som uden besvær fik os ind til byens centrum.

Et af de første steder vi altid kontakter, når vi kommer til en ny by, er turistkontoret. De har altid rigtige mange tips om byens puls, og så er der næsten altid adgang til Internet, hvis man har brug for det. Men sært nok havde en moderne by som Trondheim ikke Internet adgang fra turistkontoret. Ikke engang en Internetcafė var der i byen. Men der er trådløst netværk overalt, for dem der har en smartphone eller laptop.

Nidarosdomen - katedralen i Trondheim havde vi glædet os til at se. Verdens nordligst beliggende katedral og Norges nationalhelligdom. Bygget over Olav den Helliges grav og et pilgrimsmål i knap 1000 år. Et mål der kan nås gennem et 5000 km stort net af pilgrimsveje i hele norden.

Vikingekongen -Olav Tryggvason

Katedralen er et fantastisk bygningsværk, som både indefra og udefra fremstår som et mirakel. Det er svært at begribe, hvordan det har været muligt at skabe sådan et kunstværk på den tid - år 1070 som var det år byggeriet blev startet. Ærkebispegården og Pilgrimsrefugiet ligger tæt ved katedralen. Sammen med Vor Frue Kirke, der også ligger tæt ved katedralen, danner de et fint religiøst centrum, hvor mennesker kan mødes, tænde lys, bede eller bare søge ly.

Midt på torvet står vikingekongen, Olav Tryggvason, placeret på en mægtig obelisk. Det er ham, der i år 997 grundlagde byen som stort set var Norges hovedstad frem til 1217. Den 18 meter høje obelisk er samtidig viseren i et gigantisk solur, hvor torvets mosaik indgår. Uret viser livets lyse sider.
Ved en tilfældighed havde vi opdaget, at Trondheim har verdens eneste specialkonstrueret cykelelevator. Den er placeret ved Bybroen og går op til fæstningen Kristiansten. Det lød eksotisk, så det måtte vi se.

Den var imidlertid ude af drift, men den fik os over Bybroen og ind i den gamle del af byen. Bakklandet - som den kaldes, ligger på østsiden af Nidelven, der slynger sig gennem byen. Et meget charmerende område med gamle træhuse og oprindeligt arbejderboliger. Husene er restaureret og bruges i en skøn blanding til boliger, specialforretninger og cafėer. Et kulurelt mekka. I forlængelse af dette område ligger "Nedre Elvehavn" som er et gammelt dokområde, der har udviklet sig til et kulinarisk in sted. De to områder og hele østsiden af elven kan sluge al den tid, man har til rådighed.

Gade fra Bakklandet

Det var en fin dag og overraskende. Især den gamle bydel var inspirerende at se. Vi var mættet med indtryk fra en lang eftermiddag i "staden", da vi tog hjem. Pudsigt, at vi er begyndt at omtale de mange overnatningssteder, vi har haft på vores tur som "hjem".

Namsos - Namselven og laksefiskerne

Udsikt over Namsfjorden fra Klompen

Namsos er en forholdsvis ny by. I den forstand at den i et historisk perspektiv har været brændt ned to gange (1872 og 1897) og ødelagt af tyske bombardementer i 1940. Det fik vi et godt indtryk af på vores tur rundt i den lille by i bunden af Namsfjorden, hvor Namselven ender. Tæt på bymidten er der en lille stikvej, som går op til byens udsigtspunkt - lokalt kaldet Klompen. Her er der et oversigtskort, der med billeder viser de katastrofale historiske skader på bymidten. Men Bjørumsklompen, som klompen hedder, giver med sine 114 m.o.h også et godt overblik over byen, men også en god del af fjorddeltaet. Og så var det første gang, at vi på turen mødte en "bomstation". Det var en pudsig oplevelse, som turist, at se hvor afgiftbelagt dagliglivet kan indrettes. Med betaling for at komme ind i byen og for at parkere. Betaling overalt. Så en rask lille tur ind til byen for at handle kan nemt koste 50 Nkr.

Men Namsos er mere end byliv. Det er også storslået natur. Namsen, som Namselven kaldes, er også et af verdens fineste steder at fiske efter store laks. Sportsfiskernes paradis - en elv der aldrig svigter. Den berømte Namslaks kan nå en vægt på mellem 20-30 kg. Langs Namselven kan der fiskes både fra land og med flue. Men den mest almindelige metode er harlingfiskeri. En metode hvor der fiskes fra en speciel type båd, som gennem tiden er udviklet til elvfiskeri.

Traditionelt fiskeri på Namsen

Der var også plads til en ny oplevelse for os. Der findes en sideelv et stykke oppe ad Namselven - Bjøraelven. Den er efter sigende en af Norges bedste elve til fluefiskeri efter laks. Elven er bred - i gennemsnit 20 m og meget åben, hvilket gør den velegnet til den form for fiskeri. Og så er der lige så store fisk som i Namselven.

På turistkontoret fik vi et meget fint oversigtskort "Valdkort for Namsen og Bjørka i Overhalla kommune", som vi brugte til en udflugt langs elven. Vi fandt et spændende sted -Sælkhylla-, hvor der var en lille foss, og hvor vi over nogle timer nød det gode vejr og så på laksefiskerne. Der var laks. Fem store svende så vi rejse sig af det strømmende vand. Men synd for sportsfiskerne. De måtte også nøjes med at se på de flotte laks. Et fantastisk område. Der er nok at se på. Hvis man har tid, er der også masser af muligheder i Grong. Et område længere oppe ad Namsen.

Noget af det der har slået os på turen, er den meget omskiftelige natur, der er i Norge. Fra det barske flade fjeldland til de store skove med billedskønne fjelde og spejlblanke søer. Og nu på turen gennem Verdal området med et landskab, der minder meget om landbrugsområderne i Danmark og Sydsverige. Meget spændende, at se den varation på vores vej mod Trondheim.

Nu skal vi til at vende os til bomstationer, og at vi er endt midt i Norges "fællesferie". Det vi kalder industriferie. På de sidste steder vi har gjort ophold, har der været trængsel på campingpladserne. Så vi har måtte indlogere os på motel. Det blev også resultatet her på motel Vikhammer ca. 14 km før Trondheim.

Mo I Rana - Mosjøen og farvel til Nordnorge

Polarcirkelcentret på Saltfjellet

Turen over Saltfjeldet tog sin tid. Vi fulgte Saltelven hele vejen over fjellet til dens udspring tæt ved Polarcirkel centret. Lige som i Sverige har Norge gjort et nummer ud af dette geografiske fænomen. Men vi synes nu, at der er gået lidt rigeligt turisme i fænomenet. Men vi var der og gik en tur i området.

Geografisk er Saltfjeldet mere spændende fordi de to store elve, Saltelven og Ranaelven begge har deres udspring i samme område. Alligevel har de valgt at løbe hver sin vej. Saltelven til Fauske og Ranaelven til Mo I Rana. Lige som vi fulgte en fin lakseførende elv til dens udspring, kunne vi nu følge en lige så fin elv på sin vej mod udløbet i Mo.

På vejen mod Mo gjorde vi ophold ved restepladsen, hvor man kan køre ind til Svartisen Nationalpark. Vi havde troet, at vi kunne besøge en af Norges mest kendte isbræer på nogle timer. Men på restepladsen blev vi klogere. For her stod at turen ind til bræen tog 2 x 22 km med bil, 2 x 30 min. med båd, en vandretur på 2 x 3 km, plus selve opholdet på bræen. Så vi besluttede, at den tur måtte vi have til gode.

Havmanden i Mo I Rana

Mo I Rana er en moderne by. Et handelscentrum for et stort opland. Men ellers er det ikke en by, der fylder meget i rækken med oplevelser. Turistkontoret fremhævede "Havmanden". En figur der står ude i fjorden som byens beskyttende vartegn. Og ikke så langt derfra den ældre bydel - Moholmen. Det er oprindelige huse, som holdes vedlige af engagerede ejere. Interessant at se. På Moholm fik vi lejlighed til at tale med en lokal, som var ved at male et af de smukke gamle huse. Han talte varmt om bevaringen af det gamle håndværk.

På vejen videre sydover, mod Mosjøen skulle vi passere den 8,5 km lange Korgenfjell tunnel. Men den var lukket på grund af vejarbejde. Det havde vi en del sjov ud af. Vores GPS sagde i god tid før tunnellen, at den var midlertidigt lukket. Det forstod vi ikke rigtigt. Efter nogen overvejelser og et besøg på en tankstation i Korgen, lod vi os overtale af GPSen til at køre ad den gamle E6 op over Korgenfjeldet. Det var heldigt for os.

Korgenfjellet Fjelstue

For på toppen af fjeldet lå Korgenfjellet Kro og Motel. Med en fantastisk smuk udsigt til nogle af nord Norges højeste fjelde. Så køreturen den dag blev ikke længere. Vi måtte have en overnating her. Herligt at bo på motel, især når det var af den standard. Vi blev vækket næste dag af morgen friske får med bjælder i flot klar luft og høj sol. Hvad mere kan man ønske sig.

Mosjøen var næste stop. Det er en gammel by med stolte traditioner for musik og kultur. Især cafelivet i den gamle bydel betyder meget for stemningen i Sjøgata området. Det blev et kort ophold, så vi fortsatte videre mod Namsos, som var vores næste mål. På vejen fik vi lejlighed til at besøge Lakseforsen. Et spændende sted, hvor det i sæsonen er muligt at se vandrende laks springe ud ad vandet på passagen af fossen. Det ellers så solrige vejr vi havde haft de sidste par dage, ændrede sig kort efter vi krydsede amtsgrænsen mellem Nordland og Nord-Trøndelag. Og det var samtidigt et farvel til Nordnorge.

Indlogeret på Børstad Hotel i Namsos

Det lumre og varme vejr der havde fulgt os hele dagen, med op til 26 grader, gav os nu nogle solide regnbyger og torden. Længere fremme stødte vi op til Namselven, som fulgte vores vej. Helt fra dens udspring til udløbet i Namsfjorden, der forbinder elven med Atlanten. Campingpladsen var fuldt booket. Så vi er nu flyttet på hotel midt i byen. Fuldt moderne, men oprindeligt fra 1946. Ret dejligt og bekvemt, men dyrt som alt andet i Norge. I morgen flytter vi til en fin hytte med udsigt til vandet.