torsdag den 23. juni 2011

Finland - Enontekiö, samernes og myggenes land

Vi forlod Kiruna i en tung regn. TV-vejret havde advaret os, så vi vidste hvordan, vejret ville blive. På disse kanter lever man med det vejr, dagen byder på, og det har vi ogsä lært på de godt 2300 km, vi har kört indtil nu.

Ved den gamle grænseovergang og Sveriges nordligste kirkeby, Karesuando, kiggede vi ind i den lokale turistinfo. Vi havde brug for nogle tips til overnatning i Finland, og bliv samtidig mindet om, at vi skulle stille uret en time frem. I til knytning til turistinformationen lä en shop med alt mulligt udstyr til friluftlivet. Minsandten om ikke den driftige og moderne forretningsmand også havde en webshop, hvis man senere kom til at mangle det helt rigtige udstyr, fortalte han, da Jette köbte en graveret nöglering af rengevir af ham.

Myggefrit område i Enontekiö
Heldet var med os, og vi kunne bruge et af de tips vi fik på "turisten", da vi kom til Enontekiö. Vi blev installeret i en rigtig lækker finsk fuldtømmer hytte på 45 m2, fuldt udstyret incl. sauna, som vi naturligvis straks tog i brug. Herligt - den slags wellness har de sans for her i Finland.

Vi var lidt spændte på, hvordan det lå med handelsmulighederne her i sameland, for det er jo en forholdsvis lille by. Men det var ikke noget problem. Et kæmpe supermarked (K-Marked) og det obligatoriske monopoliserede vin og spiritus udsalg (ALKO) lå side om side. Vi befinder os i grænseland, så den kombination er attraktiv for både svenskere og nordmænd, som følge af de meget lavere finske afgifter.

K-Marked havde alt, incl en meget velassorteret "myggeafdeling" med alle tænkelige präparater. For myg er der her. I voldsomme mængder. Så der er noget for en rask turist at sætte sig ind i, når man skal finde det bedste produkt, der kan holde de stikkende insekter på afstand. Heldigvis er myggeplagen værst nær søerne, og hvor der er træer og anden bevoksning. Inden døre er der ingen problemer. Finnerne har et andet syn på myggeplagen, end vi har. Myggene har jo altid været her. Dem lever man med. Men de glæder sig over at vinteren med 1-2 meter sne og minus 30 grader, holder insektplagen på et overkommeligt niveau. Og det gør vi også, på vores tur videre til Nordkapp.

onsdag den 22. juni 2011

Kiruna - en by i bevägelse og forandring

Marked i Jokkmokk
Marked i Jokkmokk
Vi sagde farvel til Jokkmokk ved at smage noget så särpräget som "kaffeost". Det er en specialitet, der fremstilles lokalt og i småbidder tilsättes kaffen. Efter nogen tid får osten en gummiagtig og smagsfattig konsistens. Kaffeosten opfattes som en delikatesse blandt ældere samere. Men sandt at sige, er det ikke lige den type ost, vi tror, vil slä igennem i Danmark.

Efterhånden har vi vendet os til den storslåede natur. På vejen til Kiruna fik vi lejlighed til at se hvordan Lille  og Store Luleåälven frigiver sin indeklemte kraft i en stribe af store vandkraftværker. Enorme systemer, som bag de opstemmede damme omsætter det opstemmede vand til el-energi, der gennem et sindrigt fordelingssystem sendes rundt til de svenske forbrugere.

Skovene er begyndt at ændre sig. Flere steder har vi langs vejen se skilte, der makere ändringer i "trægrænsen". Hvordan de har fundet ud af, at trægrænsen lige præcis ligger der, har vi funderet en del over. Men ændringerne i bevoksningen kan vi se. Først på eftermiddagen begyndte det at snuskregne. Ikke noget særligt, men nok til at lægge en grå dyne af skyer over himmelvælvet.

Samegården - kulturcenter og hotel i Kiruna
Samegården - kulturcenter og hotel
Kiruna er en 100 årig by bygget op om en fantastisk rig jernmine.  Et kæmpe projekt som på grund af den særlig graveteknik, er ved at underminere hele byen. En storslået plan er nu ved at tage form for bogstaveligt talt, at flytte hele byen til et andet og mere sikkert sted.  I realiteten betyder det, at hele byen i løbet af de näste 15-20 år vil blive flyttet stump for stump.  På turistkontoret Kiruna fik vi en grundig orientering om det forestående arbejde. Allerede i 2016 skal det meget smukke rådhus være revet ned og erstattet af et nyt, ligesom dele af de kvaterer der liggger i det samme område er opkøbt til nedrivning. I sandhed en by i bevægelse og forandring. Heldigvis fik vi da set nogle af de bygninger, bl.a rådhuset, som vil forsvinde de kommende år.

Overnatning i Kiruna er temmelig dyrt. Så ved hjælp af turistkontoret, fik vi kontakt til "Samegården", som udover at være et samisk kulturcenter er et fantastik hotel. Bygningen er opført i samisk byggestil, men inden i er det et topmoderne hotel og museum. "Samegården" skulle vise sig at være et spændende møde med lokale mennesker højt mod nord, der var godt informeret om danskere og vores spisevaner. Det var rigtig sjovt at møde de lokale samere under så afslappede former.

Hotelværelse i Ishotellet
Hotelværelse i Ishotellet
Vi fik også lejlighed til at besöge det berömte "Icehotel AB", som i år har en sommerversion bygget i et mægtigt kølehus. Det er et utroligt projekt, som starter hvert år i marts/april hvor Torneälven leverer 3000 ton krystalklar is til projektet. De 1000 ton bruges til hotellet, der bygges i november samme år. De övrige 2000 ton is eksporteres til 5 lande , bl.a. andet til "Icebar CHP" som ligger i Köbenhavn.

Projektet har sine rødder i isens kunstneriske og arkitektoniske muligheder. Ishotellet - på 5000 m3 opføres af 60 "Isbyggere". 40 kunstnere står for udsmykningen med utallige isskulpturer. Ca. halvdelen af kunstnerene er nye hvert år og kommer fra hele verden.  Hotellet bygges i en kombination af sne og de 2 ton tunge isblokke, som Torneälven har leveret tidligere på året.

Lidt fakta:
  • 75% af de besögende er udländinge.
  • Der gennemföres 150 vielser hvert år i Iskirken
  • Der produceres ca. 1mio. drinksglas af isen fra Torneälven
  • Hvert glas kan holde til 5 drinks. 

søndag den 19. juni 2011

Jokkmokk - Midt på Polarcirklen

Årstiderne, naturen og kulturen er egerne i samernes livhjul. Det mærkede vi tydeligt på turen her til. Der er forbavsende langt mellem husene. Fornemmelsen af at være i et tyndt befolket område er tydelig. Men alligevel er alt i byen präget af opfindsomhed og aktivitet. Mange forskellige kulturer er i gadebilledet. Det virker som om Jokkmokk er et samlingssted af kulturer fra hele verden. Her er der ingen, der taler om "udkants Sverige". Her tager man naturens og livets vilkår til sig.

Storforsen - Piteälven
Storforsen - Piteälven
Godt 100 km fra Jokkmokk ligger "Storforsen Naturreservat". Ikke særlig godt afmærket på noget vejkort, men en oplevelse af de helt store, at besøge.  Et fantastisk elvlandskab, hvor Piteälven - en af Sveriges fire uregulerede nationalelve - viser sin mægtige kraft på en trækning af 5 km. Vandstrømmen fra afvandingen af et område på störrelse med hele Sydsverige samles her, og falder 82 meter. De sidste 600 meter hele 50 meter i et eventyrligt og buldrende seneri  af vandkaskader. Det var et betagende syn og en overvældende oplevelse, vi fik lov at opleve i det skønneste solskin. Overalt i området sad der grupper af naturglade mennesker ved grillsteder. Vi nød vildmarken sammen med dem.

Der findes et informationscenter på stedet, som understøtter alle de aktiviteter, der foregår i "Storforsen Naturreservat". Her mødte vi "Björntorparan" Göran Karlsson og hans kone som passede centret. De solgte bl.a nogle helt fantastiske velsmagende vildmarksprodukter af egen produktion. Göran lod os rundhåndet smage "Gravet Elgköd", "Röget Rensdyrköd" og en noget usädvanlig "Pölse af Björneköd".  Det kan godt undre, at den slags specialiteter fra det "Nordiske Kökken" ikke kan købes i Danmark.

Opstemt af oplevelsen ved Storforsen fortsatte vi mod nord. Kort før Jokkmokk passerede vi "Polarcirklen",  helt ubesværet og uden nogen form for ståhej. En lille fugl fra vildmarken fløg sin sidste tur, da den mødte kølergitteret på vores bil. Trist og lidt besværligt at fä den fisket ud igen.