Årstiderne, naturen og kulturen er egerne i
samernes livhjul. Det mærkede vi tydeligt på turen her til. Der er forbavsende langt mellem husene. Fornemmelsen af at være i et tyndt befolket område er tydelig. Men alligevel er alt i
byen präget af opfindsomhed og aktivitet. Mange forskellige kulturer er i gadebilledet. Det virker som om
Jokkmokk er et samlingssted af kulturer fra hele verden. Her er der ingen, der taler om "udkants Sverige". Her tager man naturens og livets vilkår til sig.
 |
| Storforsen - Piteälven |
Godt 100 km fra Jokkmokk ligger "
Storforsen Naturreservat". Ikke særlig godt afmærket på noget vejkort, men en oplevelse af de helt store, at besøge. Et fantastisk elvlandskab, hvor
Piteälven - en af Sveriges fire uregulerede nationalelve - viser sin mægtige kraft på en trækning af 5 km. Vandstrømmen fra afvandingen af et område på störrelse med hele Sydsverige samles her, og falder 82 meter. De sidste 600 meter hele 50 meter i et eventyrligt og buldrende seneri af vandkaskader. Det var et betagende syn og en overvældende oplevelse, vi fik lov at opleve i det skønneste solskin. Overalt i området sad der grupper af naturglade mennesker ved grillsteder. Vi nød vildmarken sammen med dem.
Der findes et informationscenter på stedet, som understøtter alle de aktiviteter, der foregår i
"Storforsen Naturreservat". Her mødte vi
"Björntorparan" Göran Karlsson og hans kone som passede centret. De solgte bl.a nogle helt fantastiske velsmagende vildmarksprodukter af egen produktion. Göran lod os rundhåndet smage
"Gravet Elgköd", "Röget Rensdyrköd" og en noget usädvanlig
"Pölse af Björneköd". Det kan godt undre, at den slags specialiteter fra det
"Nordiske Kökken" ikke kan købes i Danmark.
Opstemt af oplevelsen ved Storforsen fortsatte vi mod nord. Kort før Jokkmokk passerede vi
"Polarcirklen", helt ubesværet og uden nogen form for ståhej. En lille fugl fra vildmarken fløg sin sidste tur, da den mødte kølergitteret på vores bil. Trist og lidt besværligt at fä den fisket ud igen.
