Kiruna - en by i bevägelse og forandring

Marked i Jokkmokk

Vi sagde farvel til Jokkmokk ved at smage noget så särpräget som "kaffeost". Det er en specialitet, der fremstilles lokalt og i småbidder tilsättes kaffen. Efter nogen tid får osten en gummiagtig og smagsfattig konsistens. Kaffeosten opfattes som en delikatesse blandt ældere samere. Men sandt at sige, er det ikke lige den type ost, vi tror, vil slä igennem i Danmark.

Efterhånden har vi vendet os til den storslåede natur. På vejen til Kiruna fik vi lejlighed til at se hvordan Lille  og Store Luleåälven frigiver sin indeklemte kraft i en stribe af store vandkraftværker. Enorme systemer, som bag de opstemmede damme omsætter det opstemmede vand til el-energi, der gennem et sindrigt fordelingssystem sendes rundt til de svenske forbrugere.

Skovene er begyndt at ændre sig. Flere steder har vi langs vejen se skilte, der makere ändringer i "trægrænsen". Hvordan de har fundet ud af, at trægrænsen lige præcis ligger der, har vi funderet en del over. Men ændringerne i bevoksningen kan vi se. Først på eftermiddagen begyndte det at snuskregne. Ikke noget særligt, men nok til at lægge en grå dyne af skyer over himmelvælvet.

Samegården - kulturcenter og hotel

Kiruna er en 100 årig by bygget op om en fantastisk rig jernmine.  Et kæmpe projekt som på grund af den særlig graveteknik, er ved at underminere hele byen. En storslået plan er nu ved at tage form for bogstaveligt talt, at flytte hele byen til et andet og mere sikkert sted.  I realiteten betyder det, at hele byen i løbet af de näste 15-20 år vil blive flyttet stump for stump.  På turistkontoret Kiruna fik vi en grundig orientering om det forestående arbejde. Allerede i 2016 skal det meget smukke rådhus være revet ned og erstattet af et nyt, ligesom dele af de kvaterer der liggger i det samme område er opkøbt til nedrivning. I sandhed en by i bevægelse og forandring. Heldigvis fik vi da set nogle af de bygninger, bl.a rådhuset, som vil forsvinde de kommende år.

Overnatning i Kiruna er temmelig dyrt. Så ved hjælp af turistkontoret, fik vi kontakt til "Samegården", som udover at være et samisk kulturcenter er et fantastik hotel. Bygningen er opført i samisk byggestil, men inden i er det et topmoderne hotel og museum. "Samegården" skulle vise sig at være et spændende møde med lokale mennesker højt mod nord, der var godt informeret om danskere og vores spisevaner. Det var rigtig sjovt at møde de lokale samere under så afslappede former.

Hotelværelse i Ishotellet

Vi fik også lejlighed til at besöge det berömte "Icehotel AB", som i år har en sommerversion bygget i et mægtigt kølehus. Det er et utroligt projekt, som starter hvert år i marts/april hvor Torneälven leverer 3000 ton krystalklar is til projektet. De 1000 ton bruges til hotellet, der bygges i november samme år. De övrige 2000 ton is eksporteres til 5 lande , bl.a. andet til "Icebar CHP" som ligger i Köbenhavn.

Projektet har sine rødder i isens kunstneriske og arkitektoniske muligheder. Ishotellet - på 5000 m3 opføres af 60 "Isbyggere". 40 kunstnere står for udsmykningen med utallige isskulpturer. Ca. halvdelen af kunstnerene er nye hvert år og kommer fra hele verden.  Hotellet bygges i en kombination af sne og de 2 ton tunge isblokke, som Torneälven har leveret tidligere på året.

Lidt fakta:

• 75% af de besögende er udländinge.
• Der gennemföres 150 vielser hvert år i Iskirken
• Der produceres ca. 1mio. drinksglas af isen fra Torneälven
• Hvert glas kan holde til 5 drinks.