onsdag den 22. juni 2011

Kiruna - en by i bevägelse og forandring

Marked i Jokkmokk
Marked i Jokkmokk
Vi sagde farvel til Jokkmokk ved at smage noget så särpräget som "kaffeost". Det er en specialitet, der fremstilles lokalt og i småbidder tilsättes kaffen. Efter nogen tid får osten en gummiagtig og smagsfattig konsistens. Kaffeosten opfattes som en delikatesse blandt ældere samere. Men sandt at sige, er det ikke lige den type ost, vi tror, vil slä igennem i Danmark.

Efterhånden har vi vendet os til den storslåede natur. På vejen til Kiruna fik vi lejlighed til at se hvordan Lille  og Store Luleåälven frigiver sin indeklemte kraft i en stribe af store vandkraftværker. Enorme systemer, som bag de opstemmede damme omsætter det opstemmede vand til el-energi, der gennem et sindrigt fordelingssystem sendes rundt til de svenske forbrugere.

Skovene er begyndt at ændre sig. Flere steder har vi langs vejen se skilte, der makere ändringer i "trægrænsen". Hvordan de har fundet ud af, at trægrænsen lige præcis ligger der, har vi funderet en del over. Men ændringerne i bevoksningen kan vi se. Først på eftermiddagen begyndte det at snuskregne. Ikke noget særligt, men nok til at lægge en grå dyne af skyer over himmelvælvet.

Samegården - kulturcenter og hotel i Kiruna
Samegården - kulturcenter og hotel
Kiruna er en 100 årig by bygget op om en fantastisk rig jernmine.  Et kæmpe projekt som på grund af den særlig graveteknik, er ved at underminere hele byen. En storslået plan er nu ved at tage form for bogstaveligt talt, at flytte hele byen til et andet og mere sikkert sted.  I realiteten betyder det, at hele byen i løbet af de näste 15-20 år vil blive flyttet stump for stump.  På turistkontoret Kiruna fik vi en grundig orientering om det forestående arbejde. Allerede i 2016 skal det meget smukke rådhus være revet ned og erstattet af et nyt, ligesom dele af de kvaterer der liggger i det samme område er opkøbt til nedrivning. I sandhed en by i bevægelse og forandring. Heldigvis fik vi da set nogle af de bygninger, bl.a rådhuset, som vil forsvinde de kommende år.

Overnatning i Kiruna er temmelig dyrt. Så ved hjælp af turistkontoret, fik vi kontakt til "Samegården", som udover at være et samisk kulturcenter er et fantastik hotel. Bygningen er opført i samisk byggestil, men inden i er det et topmoderne hotel og museum. "Samegården" skulle vise sig at være et spændende møde med lokale mennesker højt mod nord, der var godt informeret om danskere og vores spisevaner. Det var rigtig sjovt at møde de lokale samere under så afslappede former.

Hotelværelse i Ishotellet
Hotelværelse i Ishotellet
Vi fik også lejlighed til at besöge det berömte "Icehotel AB", som i år har en sommerversion bygget i et mægtigt kølehus. Det er et utroligt projekt, som starter hvert år i marts/april hvor Torneälven leverer 3000 ton krystalklar is til projektet. De 1000 ton bruges til hotellet, der bygges i november samme år. De övrige 2000 ton is eksporteres til 5 lande , bl.a. andet til "Icebar CHP" som ligger i Köbenhavn.

Projektet har sine rødder i isens kunstneriske og arkitektoniske muligheder. Ishotellet - på 5000 m3 opføres af 60 "Isbyggere". 40 kunstnere står for udsmykningen med utallige isskulpturer. Ca. halvdelen af kunstnerene er nye hvert år og kommer fra hele verden.  Hotellet bygges i en kombination af sne og de 2 ton tunge isblokke, som Torneälven har leveret tidligere på året.

Lidt fakta:
  • 75% af de besögende er udländinge.
  • Der gennemföres 150 vielser hvert år i Iskirken
  • Der produceres ca. 1mio. drinksglas af isen fra Torneälven
  • Hvert glas kan holde til 5 drinks. 

søndag den 19. juni 2011

Jokkmokk - Midt på Polarcirklen

Årstiderne, naturen og kulturen er egerne i samernes livhjul. Det mærkede vi tydeligt på turen her til. Der er forbavsende langt mellem husene. Fornemmelsen af at være i et tyndt befolket område er tydelig. Men alligevel er alt i byen präget af opfindsomhed og aktivitet. Mange forskellige kulturer er i gadebilledet. Det virker som om Jokkmokk er et samlingssted af kulturer fra hele verden. Her er der ingen, der taler om "udkants Sverige". Her tager man naturens og livets vilkår til sig.

Storforsen - Piteälven
Storforsen - Piteälven
Godt 100 km fra Jokkmokk ligger "Storforsen Naturreservat". Ikke særlig godt afmærket på noget vejkort, men en oplevelse af de helt store, at besøge.  Et fantastisk elvlandskab, hvor Piteälven - en af Sveriges fire uregulerede nationalelve - viser sin mægtige kraft på en trækning af 5 km. Vandstrømmen fra afvandingen af et område på störrelse med hele Sydsverige samles her, og falder 82 meter. De sidste 600 meter hele 50 meter i et eventyrligt og buldrende seneri  af vandkaskader. Det var et betagende syn og en overvældende oplevelse, vi fik lov at opleve i det skønneste solskin. Overalt i området sad der grupper af naturglade mennesker ved grillsteder. Vi nød vildmarken sammen med dem.

Der findes et informationscenter på stedet, som understøtter alle de aktiviteter, der foregår i "Storforsen Naturreservat". Her mødte vi "Björntorparan" Göran Karlsson og hans kone som passede centret. De solgte bl.a nogle helt fantastiske velsmagende vildmarksprodukter af egen produktion. Göran lod os rundhåndet smage "Gravet Elgköd", "Röget Rensdyrköd" og en noget usädvanlig "Pölse af Björneköd".  Det kan godt undre, at den slags specialiteter fra det "Nordiske Kökken" ikke kan købes i Danmark.

Opstemt af oplevelsen ved Storforsen fortsatte vi mod nord. Kort før Jokkmokk passerede vi "Polarcirklen",  helt ubesværet og uden nogen form for ståhej. En lille fugl fra vildmarken fløg sin sidste tur, da den mødte kølergitteret på vores bil. Trist og lidt besværligt at fä den fisket ud igen.

fredag den 17. juni 2011

Storuman - Sol dögnet rundt

Kort för Dorotea körte vi over grænsen til "Lapland". Vejret er skiftende, med en tendens til det bedre. Den fine svenske "indlandsvej" er nu kombineret med rensdyr langs vejen. Det kræver noget mere opmærksomhed. Med det er en stor hjælp at have et køretøj, der både har fartpilot og GPS navigation. Det giver plads til mere opmærksomhed med det, der foregår uden for.

Midnatssol i Staruman
Midnatssol i Staruman
Selv om vi bruger det svenske camping blad "Svensk Camping & Stugor 2011" som adressebog for vores GPS navigation, er det vær at bemærke, at de ikke er de eneste der tilbyder "Stugor".  Faktisk har vi set, at der er temmelig mange "private stugaer" langs vejen, der er fuldt udrustet. D.v.s  med køkken, toalet, bad og TV m.m.

På vejen nordpå passerede vi gennem sydlapland, som er et eldorado for lystfiskere. Godt at vide for dem, der går efter at fange - fra ædelfisk til monster gedder. Midt på eftermiddagen kørte vi ind i Storuman i det flotteste solskinsvejr. Det bedste vejr vi har haft på turen til Nordkapp. Et rigtigt drømmevejr. Som dagen skred frem lagde vi mærke til, at solen ikke gik ned på disse kanter. Det kom lidt bag på os, at midnatssolen allerede mødte os her. Vi opdagede det ved, at en gruppe unge tennisspillere var i fuld gang med træningen på campingpladsens tennisbane kl 23.00. Forunderligt var det også at se solen stå et godt stykke over horisonten kl 23.30. Det var lyst - næsten som midt på dagen. Det var på samme tid, vi fik besøg  af de første fire myg på turen. Dem klappede vi ud af managen. Vi har ikke set dem siden.

Indlandsbanen har Storuman som en af sine stoppesteder nordpå.  En meget spændende, anderledes og eventyrlig rejse op gennem Sverige. Det kunne vi godt tänke os at se lidt närmere på ved en anden lejlighed.

I dag lærte vi et nyt svensk ord i det lokale supermarked. Vi var på jagt efter "Italiensk Salat" og fandt ud af at det kaldes "Legym" på svensk. Ordet kommer oprindeligt fra fransk lègume =grøntsag. Det ligger ikke lige til højrebenet at gætte det, hvis man er uvandt med det franske sprog. Der skal lidt held til.