Rener går gennem campingpladsen |
Turen hen over Finnmarksvidda er en storslået rejse, og er man til den type natur, er det svært at få nok. Det er blevet lidt mere køligt, og vi kunne da også se resterne af vinterens sne ligge på fjeldene, da vi nærmede os Lakselv. Der skulle vi handle lidt. Købe mad og tanke benzin, inden vi kørte videre nordpå. Vi fik ved den lejlighed en fornemmelse af prisniveauet i Nordnorge. Uden at gå i detaljer er det værd at nævne prisen på benzin. En liter 95 blyfri koster 14.55 Nkr., hvor flere stationer konkurrere om kunderne. Ellers kan prisen nemt være en krone højere. Den samme tendens så vi på alle dagligvarer. Alt er bare dyrt i Norge. Også hvis man er lystfisker og går efter de storre fisk.
Stabburelven |
Senere på dagen - eller var det natten - mødte vi en lokalboende dansker, som fortalte at det ikke var mere end godt tre uger siden, det havde været til at gå på ski i området. Han gav os også et tip til en naturoplevelse. Knap to km før campingpladsen lå et nedlagt ishus. Der var en grusvej, som førte seks km ind til et fantastisk flot sted. Både med flotte udsigter og med adgang til godt laksevand. Der var altid nogen, der fiskede der, og chancen for at se laks var stor på denne årstid og de kommende uger, fortalte han.
Det blev til en enkel overnatning, før vi tog den sidste etape på turen til Nordkap. En snørklet tur med flotte fjeldstrøg, flokke af rener og turen gennem den imponerende 6.8 km fastlandtunnel under havet gennem Nordkapp Tunnellen over til Mageröya. Videre derfra til Honninvåg, øens hovedstad og anløbshavn for Hurtigruten, frem til vores base i Skarsvåg, verdens nordligste fiskerihavn og kun 10 km fra Nordkap plateauet. NB. Nordkapptunnelen blev i øvrigt færdigbetalt den 29.6.2012.Så nu er det gratis at køre til Nordkapp, oplyser Nordkapp Bompengeselskab.
Kirkeporten ved Skarsvåg |
På en tur ned til byen Skarsvåg, om aftenen, fik vi lejlighed til at se kæmpekrapper - King Craps - i nogle bassiner på havnen. Nogle rigtig grimme karle, som kan blive op til to meter i omkreds. Vi fik også lejliged til at se en flok rener, helt uanfægtet, trække gennem campingpladsen. Her er der ingen tvivl om, hvem der ejer naturen.