Narvik - Ballangen, godt vejr igen

Det omskiftelige vejr så ud til at blive hængende over Troms. Vejrudsigten havde antydet, at vejret var bedre længere syd på. Så vi tog tidligt afsted, for at få god køretid. Vores mål for dagen var Ballangen, ca. 40 km syd for Narvik. En tur på godt 300 km.

Vejret blev langsomt bedre. Allerede efter godt 100 km var den tætte grå dyne afløst af hvide skyer og fin sol. Naturen kom til at ligne postkortene. Vi tog en kort tur ind om Narvik for at se udskibningsanlægget for jernmalm. Og det blev ved det. For om søndagen er hele Norge lukket, så der var stort set ingen liv i byen. Men på havnen fandt vi en god solrig og lun plads, hvor vi kunne nyde, at det endelig var blevet sommer. Med masser af sol.

Ingen tvivl om at Norge gør sig bedst i solskinsvejr. Ind imellem er man lige ved at få nok af den norske naturs skønmaleri. Det sidste stykke frem til campingpladsen gik hurtigt, og vi blev modtaget i bragende sol. Sådan som vi kan lide det, når Norge er bedst.

Tromsø - Nordnorges Paris

Ishavskatedralen i Tromsø

Det meste af vejen til Tromsø følger E6 og Altafjorden med alle dens kurver og udsigter til de mange snedækkede fjeldtoppe. Der er flere campingpladser med hytter frem til Olderdalen, som ikke er med i de officielle guider fra turistkontorerne. Udfordringen ved at benytte disse steder er, at der mangler muligheder for at købe mad. Så det er en god ide at købe godt ind i Alta, hvis man vil gøre ophold på den strækning.
Som noget nyt skulle vi for første gang på turen sejle for at spare km og tid. Turen gik derfor med båd via Olderdalen over Svensby til Breivikediet og derfra til Tromsø. De to sejlperioder ville skære godt 150 km af turen. En lille pudsig hændelse havde vi ved de to færgeoverfarter. Første gang vi løste billet, betalte vi bare prisen. Ved næste overfart sagde Jette henkastet og nærmest for sjov - "Er der pensionistrabat". Til vores store overraskelse sagde billetmanden - "Ja da" på klingende norsk og skar en halvtredser af prisen. Så nu anstrenger vi os for at være "pensionister" og få pensionistrabat ( "Honnørrabatt", som det hedder på norsk).

Det var blevet først på aftenen, da vi ankom til Tromsø. Ikke uventet var campingpladserne tæt ved byen overtegnet. Så vi måtte 25 km nord for Tromsø for at finde en hytte.

Gamle facader - men ulta moderne

Man fornemmer straks, at Tromsø er en levende og moderne by med universitet og den slags. En by med et særpræg. Allerede ved broen over til Tromsø ligger Ishavskatedralen. Stor og prangende med sin spændende og udfordrende arkitektur. Straks på den anden side, lige til venstre for den kilometer lange bro, ligger gågaden med de originale og gamle butiksfacader. Der er lidt "tidsmaskine" over disse gader. Det er beundringsværdigt, at byen bevist forsøger at fastholde sin originale og oprindelige særpræg. Og det gør den uden at miste kraften til at skabe nyt, hvad byens bibliotek er et synligt bevis på.

Så vi fik brugt en halv dag på at se alle de mange ting, som byen kunne præstere. En lørdag hvor gadebilledet var fyldt med aktiviteter og nationaliteter. Sidst på eftermiddagen kørte vi hjem til hytten med et halvt kilo frisk Kveite - som på dansk hedder hellefisk - til aftensmaden. En herlig spise.

Hammerfest, Alta og Helleristninger

Rener over alt  - i alle størrelser

Vi sagde farvel til Nordkap, Skarsvåg og Magerøya med det forunderlige omskiftelige klima, i et betagende solskinsvejr. Hele vejen til Hammerfest kunne vi lade os overvælde af fjeldene, som lå badet i den klare luft og skarpe sollys. Et sceneri, som er ubeskriveligt - det skal opleves.
Efterhånden som vi nærmede os Hammerfest, blev vi mindet om, at vi stadig befinder os i sameland. På turen nordpå havde vi efterhånden vendet os til rener langs landevejen. Men på Kvaløya, hvor Hammerfest ligger, gik der nogle steder flokke på vejen og spærrede for trafikken. Så det krævede ekstra opmærksomhed og køreteknik, at komme sikkert frem.

Vartegnet for Hammerfest

I Hammerfest fik vi installeret os i det lokale turistcenter. Det var brugbart, men til vores store overraskelse var hytten blottet for alt køkkenudstyr. Det var første gang, vi havde været ude for det. Heldigvis har vi altid det mest nødvendige grej med, men vi manglede en gryde. Den nåede vi lige at købe inden lukketid, så vi kunne få lavet et festmåltid med kostbare norske råvarer.

Struves Meridianstøtte

I Hammerfest fik vi set meridianstøtten - Struves Meridianbue, som er på Unesco's liste over verdens kultur- og naturarv. Den norske rigsatikvar har også nogle fine sider, der fortæller om andre norske kulturarvsteder. Det blev også til en tur på havnen for at se Hurtigruten anløbe og til et besøg i Isbjørneklubben, hvor vi hørte og så historien om verdens nordligste by og dens tradition for ishavsfangst. I dag suppleres fiskeriindustrien med et af verdens mest moderne anlæg for produktion af flydende naturgas. Det blev også til et kort kig på Den Norske Kirke, for at se dens meget særprægede arkitektur.

Vejen til Alta går et langt stykke langs Repparfjordelven. Et fint laksevand, hvor vi for første gang, så rigtig mange laksefiskere stå i den brusende elv for at fange drømmelaksen. Fasinerende var det også at se, hvordan naturen ændrede sig over Stennalandet, med de fladde åbne sletter og den sparsomme bevoksning. Vi fandt et dejligt sted at bo i Alta. Lige ned til Altaelven. Her var der også gang i laksefiskeriet og de specielle både, som bruges til fiskeriet lå i stort tal langs elven.

Helleristninger i Hjemmeluft/Alta

Men vores sigte var at se, de berømte helleristninger, der er en del af Alta Museum, som ligger i Hammerluft. Det blev en meget spændende oplevelse at se hvordan mennesker for 6-7000 år siden mødtes og dyrkede fælles forestillinger, tro og ritualer, på dette sted i bunden af Altafjorden. Helleristningerne var en del af denne kommunikation, og blev sandsynligvis brugt til at forstå livet gennem forunderlige åndelige fortællinger med dyre og jagtscener, frugtbarhedritualer og meget mere. Helleristningerne er et utroligt udsnit af menneskeskabt kreativitet, aktivitet og tanker skabt af datidens befolkning på stedet.

Det blev et længere ophold på museet, end vi havde regnet med. Den flere km lange rute, hvor helleristningerne ligger i et utroligt smukt terræn ned til Altafjorden slugte vores tid. Vi fik så mange indtryk, at vi efterfølgede kørte en tur op langs elven til Gargia Fjellstuga for at slappe lidt af.

Vi savner lidt konstant sol. Selv om vejret er fint og dejligt lunt, kan vi godt undvære de mange små regnbyer.