Jokkmokk - Midt på Polarcirklen

Årstiderne, naturen og kulturen er egerne i samernes livhjul. Det mærkede vi tydeligt på turen her til. Der er forbavsende langt mellem husene. Fornemmelsen af at være i et tyndt befolket område er tydelig. Men alligevel er alt i byen präget af opfindsomhed og aktivitet. Mange forskellige kulturer er i gadebilledet. Det virker som om Jokkmokk er et samlingssted af kulturer fra hele verden. Her er der ingen, der taler om "udkants Sverige". Her tager man naturens og livets vilkår til sig.

Storforsen - Piteälven

Godt 100 km fra Jokkmokk ligger "Storforsen Naturreservat". Ikke særlig godt afmærket på noget vejkort, men en oplevelse af de helt store, at besøge.  Et fantastisk elvlandskab, hvor Piteälven - en af Sveriges fire uregulerede nationalelve - viser sin mægtige kraft på en trækning af 5 km. Vandstrømmen fra afvandingen af et område på störrelse med hele Sydsverige samles her, og falder 82 meter. De sidste 600 meter hele 50 meter i et eventyrligt og buldrende seneri  af vandkaskader. Det var et betagende syn og en overvældende oplevelse, vi fik lov at opleve i det skønneste solskin. Overalt i området sad der grupper af naturglade mennesker ved grillsteder. Vi nød vildmarken sammen med dem.

Der findes et informationscenter på stedet, som understøtter alle de aktiviteter, der foregår i "Storforsen Naturreservat". Her mødte vi "Björntorparan" Göran Karlsson og hans kone som passede centret. De solgte bl.a nogle helt fantastiske velsmagende vildmarksprodukter af egen produktion. Göran lod os rundhåndet smage "Gravet Elgköd", "Röget Rensdyrköd" og en noget usädvanlig "Pölse af Björneköd".  Det kan godt undre, at den slags specialiteter fra det "Nordiske Kökken" ikke kan købes i Danmark.

Opstemt af oplevelsen ved Storforsen fortsatte vi mod nord. Kort før Jokkmokk passerede vi "Polarcirklen",  helt ubesværet og uden nogen form for ståhej. En lille fugl fra vildmarken fløg sin sidste tur, da den mødte kølergitteret på vores bil. Trist og lidt besværligt at fä den fisket ud igen.

Storuman - Sol dögnet rundt

Kort för Dorotea körte vi over grænsen til "Lapland". Vejret er skiftende, med en tendens til det bedre. Den fine svenske "indlandsvej" er nu kombineret med rensdyr langs vejen. Det kræver noget mere opmærksomhed. Med det er en stor hjælp at have et køretøj, der både har fartpilot og GPS navigation. Det giver plads til mere opmærksomhed med det, der foregår uden for.

Midnatssol i Staruman

Selv om vi bruger det svenske camping blad "Svensk Camping & Stugor 2011" som adressebog for vores GPS navigation, er det vær at bemærke, at de ikke er de eneste der tilbyder "Stugor".  Faktisk har vi set, at der er temmelig mange "private stugaer" langs vejen, der er fuldt udrustet. D.v.s  med køkken, toalet, bad og TV m.m.

På vejen nordpå passerede vi gennem sydlapland, som er et eldorado for lystfiskere. Godt at vide for dem, der går efter at fange - fra ædelfisk til monster gedder. Midt på eftermiddagen kørte vi ind i Storuman i det flotteste solskinsvejr. Det bedste vejr vi har haft på turen til Nordkapp. Et rigtigt drømmevejr. Som dagen skred frem lagde vi mærke til, at solen ikke gik ned på disse kanter. Det kom lidt bag på os, at midnatssolen allerede mødte os her. Vi opdagede det ved, at en gruppe unge tennisspillere var i fuld gang med træningen på campingpladsens tennisbane kl 23.00. Forunderligt var det også at se solen stå et godt stykke over horisonten kl 23.30. Det var lyst - næsten som midt på dagen. Det var på samme tid, vi fik besøg  af de første fire myg på turen. Dem klappede vi ud af managen. Vi har ikke set dem siden.

Indlandsbanen har Storuman som en af sine stoppesteder nordpå.  En meget spændende, anderledes og eventyrlig rejse op gennem Sverige. Det kunne vi godt tänke os at se lidt närmere på ved en anden lejlighed.

I dag lærte vi et nyt svensk ord i det lokale supermarked. Vi var på jagt efter "Italiensk Salat" og fandt ud af at det kaldes "Legym" på svensk. Ordet kommer oprindeligt fra fransk lègume =grøntsag. Det ligger ikke lige til højrebenet at gætte det, hvis man er uvandt med det franske sprog. Der skal lidt held til.

Östersund - natur, kultur og myter

Vi nærmer os Østersund

For en del år siden slog det tyske rockband "Kraftwerk" sig op på en særpræget og monoton musik.  Isär nummeret "Autobahn" blev kendt som signatur på turen med bil ned gennem Tyskland. Oplevelsen af de svenske skove på den knap 400 km. lange tur fra Rättvik til Östersund kan beskrives med dette nummer. Det var en lang tur. Kun forstyret af en søvnig elgko, som kiggede på os fra en skovvej. Ved et flot søområde, hjalp en bidende kold vind os med at få frokosten spist i en fart.

Vi er meget overrasket over, hvor krævende det egentlig er at køre de planlagte etaper på ca. 300 km. Så nu har vi lagt en fast hviledag ind efter hver etape. Så i dag holder vi fri, og har været på bytur i Östersund. Orienteret os med turistinformation og fundet ud af, at vi er på højde med Trondheim og ca. 1200 km hjemmefra. (Se ruteguiden).

Östersund er en spændende by, som kræver en ferie for sig selv. Og det skal være i juli måned. For på disse kanter er det kun rigtig "sommer" i juli måned. Men så er der også gang i hele området. Turistprogrammerne fortæller, at  i den periode svømmer Jämtland over i aktiviteter og kulturtilbud.  Desværre er vi for tidligt på besøg, her midt i juni. Så vi må nøjes med at se turbåden s/s Thomée gøre klar til sæsonen, som starter den 27 juni. Og vi må drømme os til myten om "Storsjöodjuret" - den lokale søslange - på vores vej mod Norkapp.

Gal med Vilmarken
Ved at følge vildmarksvejen finder du den perfekte destination i det nordlige Sverige. Vildmarksvejen strækker sig fra Strömsund i det nordvestlige Jämtland og de spektakulære bjerge "Stekenjokk". Desuden går vejen ind i det sydlige Lapland til Wilhelmina og syd på igen, tilbage til Strömsund, hvis du vil. En afstand på omkring 500 km