søndag den 12. juni 2011

Göta kanalen - Sluserne ved Sjötorp

Vejret er fint i dag. Sidst på formiddagen fik vi indstillet GPSén  til næste etape. Turen til Filipstad via Mariestad og Kristinehamn. Små veje med masser af natur hele vejen. I Mariestad fik vi os en is på havnen og nöd det gode vejr sammen med sejlerne.

Göta Kanalen -Sluserne ved Sjötorp
Göta Kanalen -Sluserne ved Sjötorp
Vi forstatte turen langs Väneren. Jette blev opmärksom på, at vi ville passere sluseanlägget til Göta Kanalen ved Sjötorp. Så det blev en fin ekstra oplevelse, og vi havde det held at se et sejlskib blive løftet op gennem sluserne og se svingbroen i funktion.

De små stop på turen tog lidt tid, så vi var først fremme på Munkeberg Camping ved 19 tiden. Vi var både sultne og trætte. Så vi fik hurtigt handlet ind i den lokale ICA, så vi kunne få rundet dagen af med et godt glas rødvin og en bøf på engangsgrillen. Helt igennem en dejlig dag.

PS: Der er tilsyneladende problemer med at aflevere e-post gennem mobilen. De sidste indlæg er lagt ind via en offentlig PC. Så det kan ske, at der bliver lidt længere mellem indlæggene. Men vi må se. Der arbejdes på sagen.

Godt på vej mod Nordkapp

Jönköping - Lovsjö - første overnatning
Jönköping - Lovsjö - første overnatning
E4 - hovedvejen til Jönköping er temmelig ensformig. En vej der bare skal overstås. I mellemtiden blev det ellers fine vejr afløst af regn og torden. Kort før Jönköping - i Lovsjö - besluttede vi  at overnatte.  Et lille sted ned til en fiskesö. Efter sigende et eldorado  for aborre og geddefiskere.

Hverdagen er nem, når alt hvad man behøver kan ligge i bagagerummet i en Toyota.  Så vi fik hurtigt indrettet os i hytten, lavet noget mad og rundet dagen af med et glas vin. Den eneste bekymring vi havde var, at mobilen var helt død. Heldigvis viste det sig at det var det dårlige vejr, der var forklaringen. Så vi håber problemerne løser sig hen ad vejen. Dagen derpå kunne vi læse i den lokale avis, at der i området hvor vi boede var målt 13.000 lynnedslag. Det må siges at være noget. Jette talte med nogle andre danskere og de fortalte at deres mobiler også var helt døde.

fredag den 10. juni 2011

Tur til Nordkapp - Så sætter vi karavanen i gang

De sidste par dage har været hektiske. Der er ufattelig mange ting, man skal tænke på, nå turen er så lang som denne tur til Nordkapp. Jette har tjekket pakkelisterne op til flere gange. Jeg har opdateret drejebogen for turen og justeret de sidste ting. Bilen er pakket og klar til turen. Vi fornemmer en stigende spænding - det bliver en fantastisk tur. Om en lille times tid kører vi nord på. Hvis det går efter planen, er vi fremme i Jönköbing sidst på eftermiddagen. Det er ikke så langt. Men det er planen. Små skridt - der skal være tid til at få sjælen med. Det bliver en kør selv ferie ud over det sædvanlige.