Vesterålen og Lofoten

Havneanløb: Tromsø, Finnsnes, Harstad, Risøyhamn, Sortland, Stokmarknes, Svolvær og Stamsund

I dag vågnede vi til et flot vejr. Knaldende sol og blå himmel hele horisonten rundt. Dejligt at se på det rolige vand mens vi fik vores morgenbuffet. Et flot syn at se Hurtigrute MS Vesterålen passere.

Først på formiddagen skulle vi igennem Risøyrenna. En 4,5 km lang kunstig kanal skabt for at skibstrafikken kan komme ind til Risøyhamn, som også har en central rolle i Hurtigrutens historie. På vej ind til anløbsstedet passerede vi en bro, hvor flere af Hurtigrutens udflugtsbusser passerer samtidig med at skibet sejler under. Her er der en sjov tradition for, at man vinker til hinanden under passagen.

Senere var der et foredrag om Richard With, og om de årsager der førte til at han grundlagde Hurtigruten 2.juli 1893. Foredraget var optakten til besøget på Hurtigrutemuseet i Stokmarknes.

Efter frokost kom vi til Sortland med et kort ophold. Senere til Stokmarknes hvor Hurtigruten har det store flotte og meget interessante museum. Museet fortæller om Hurtigrutens arbejde med at transporterer gods, post og passagerer. Men også hvordan ruten har udviklet sig som arbejdsplads på godt og ondt, i mere end hundrede år. Et miniature samfund der har været med til at udvikle den norske kystkultur, og på afgørende vis har været med til binde Nord- og Sydnorge sammen. Som en særlig specialitet er det tidligere MS Finnmarken fra 1956 lagt på land og bygget sammen med museet, så man kan se, hvordan skibet fungerede og var indrettet på den tid.

Efter ca. 45 min. sejlads fra Stokmarknes begyndte vi sejladsen gennem det eventyrlige flotte Raftsundet, hvor det strålende vejr fremhævede den smukke norske natur, når den er bedst. Fra Raftsundet sejlede vi en tur ind i den 2,5 km lange og 80 meter brede Trollfjord med de stejle fjeldsider. En fantastisk flot og ubeskrivelig natur. For enden af fjorden åbner vandet sig, så der var rigelig plads til at vende det 122 meter lange skib om sin egen akse, så vi kunne sejle tilbage til Raftsundet. En imponerende og fantastisk manøvre, som besætningen ubesværet udførte.

Vi fortsatte videre til Svolvær, hvor der var tid til en kort sightseeing i byen. Svolvær kaldes også for ”Lofotens Hovedstad”.

Dagen blev rundet af med at møde Hurtigrute MS Richard With, og sidste anløb i dag var Stamsund sent på aftenen. Igen var der nordlys på nattehimlen.

En fantastisk dejlig solrig dag med mange indtryk.

Hammerfest og Tromsø

Havneanløb: Mehamn, Kjøllefjord, Honningsvåg,Havøysund, Hammerfest, Øksfjord, Skjervøy og Tromsø

Dagen startede med tungt vejr og søgang. En halv time forsinket i forhold til sejlplanen. Vi mødte Hurtigrute MS Finnmarken, på vej mod Hammerfest, verdens nordligste by.

Vi passerede Melkøya på vej ind. Øen er historisk, men er i nyere tid mest kendt for sit avancerede modtageanlæg for naturgas, der hentes i borefelter 160 km ude i Barentshavet. Gassen kommer til Melkøya gennem rørledninger hvor gassen raffineres og komprimeres, så den kommer i flydende form. Derefter kan den nemt eksporteres i specialbyggede tankskibe til forbrugere i mange forskellige lande.

Byen er også kendt for astronomen Struves arbejde med at opmåle jordklodens runding, for på den måde at fastslå jordens præcise form og størrelse. Til minde om det arbejde, er der rejst en Meridianstøtte i Fuglenæs, lidt uden for Hammerfest.

Vejret begyndte at klare op, da vi lagde til i byen. Vi havde tid til at kikke på Hammerfest kirke, der er en speciel og særpræget langkirke med smallere kor i øst og tårn i vest. Med en meget flot glasmosaik over alteret. Det blev også til et kort besøg i Genrejsningsmuseet. Museet samler trådene for de grusomheder nordmændene i Finnmark og Nord-Troms var udsat for i slutningen af anden verdenskrig. Museet fortæller også, hvad der blev gjort efter krigen for at genopbygge området.

Tilbage på skibet hørte vi et tankevækkende foredrag om klimaforandringer, og hvad vi kan forvente, der vil ske med klimaet de næste 100 år.

Midt på aftenen mødte vi Hurtigrute MS Polarlys og anløb Tromsø omkring midnat i næsten vindstille vejr med måneskin og nordlys. En fantastisk flot aften og et vejrskifte der lover godt for de næste dage.

Kirkenes - starten på rejsen mod syd

Havneanløb: Båtsfjord, Vardø, Vadsø og Kirkenes – Kirkenes,Vardø, Båtsfjord og Berlevåg

Så nåede vi frem til vores sørejses vendepunkt - Kirkenes. Dagen startede med en tur til Norges arktiske grænse ved Storskogen, 10 km fra skibet og blot to timers kørsel fra Murmansk i Rusland. Grænsen mellem Norge og Rusland følger for to tredjedeles vedkommende to floder, Pasvikelven og Grense Jakobselv.

Vi hørte om den historiske udvikling af grænselandet og om de cyklende flygtninge, der havde fundet en smutvej i lovningen, men den trafik er nu stoppet af den Norske regering.

Vores turguide havde hele sit liv levet i Bjørnvatn. En lille by i udkanten af Kirkenes. Stedet er kendt for udvinding af jernmalm. Desværre har dårlige tider midlertidigt lukket minen.

Guiden fortalte med stor indlevelse om sit liv og virke i et grænseland, hvor året er styret af både midnatssol og vintermørke.

Vi besøgte et kendt beskyttelsesrum ” Andersgrotta” og så en film om tiden 1940-45. Rummet er stadig bevaret til undervisningsbrug. Her fortalte en lokalguide om det ekstremt hårde liv beboerne i Kirkenes havde, som følge af den tyske invasion og de russiske bombardementer.

Byen er nummer to på listen over europæiske byer, der oplevede de fleste flyalarmer og angreb. Mere end 1000 luftalarmer og 320 luftangreb. Kun Malta var udsat for flere angreb.

Hele byen blev næsten jævnet med jorden. Kun 13 huse overlevede krigen. Derfor fremstår byen i dag, som en næsten ny og genopført by.

Fra Kirkenes gik turen videre til Vardø, og her var der tid til at gå en kort i byen og se kirken.

Tilbage på skibet var der et interessant foredrag, om hvordan det norske fjordlandskab blev skabt.

Vi anløb Bådsfjord midt på aftenen, En af de havne hvor der landes flest fisk i Norge. Ca. kl. 22 mødte vi Hurtigrute MS Nordkapp for nordgående.