onsdag den 15. juni 2011

Östersund - natur, kultur og myter

Vi nærmer os Østersund
Vi nærmer os Østersund
For en del år siden slog det tyske rockband "Kraftwerk" sig op på en særpræget og monoton musik.  Isär nummeret "Autobahn" blev kendt som signatur på turen med bil ned gennem Tyskland. Oplevelsen af de svenske skove på den knap 400 km. lange tur fra Rättvik til Östersund kan beskrives med dette nummer. Det var en lang tur. Kun forstyret af en søvnig elgko, som kiggede på os fra en skovvej. Ved et flot søområde, hjalp en bidende kold vind os med at få frokosten spist i en fart.

Vi er meget overrasket over, hvor krævende det egentlig er at køre de planlagte etaper på ca. 300 km. Så nu har vi lagt en fast hviledag ind efter hver etape. Så i dag holder vi fri, og har været på bytur i Östersund. Orienteret os med turistinformation og fundet ud af, at vi er på højde med Trondheim og ca. 1200 km hjemmefra. (Se ruteguiden).

Östersund er en spændende by, som kræver en ferie for sig selv. Og det skal være i juli måned. For på disse kanter er det kun rigtig "sommer" i juli måned. Men så er der også gang i hele området. Turistprogrammerne fortæller, at  i den periode svømmer Jämtland over i aktiviteter og kulturtilbud.  Desværre er vi for tidligt på besøg, her midt i juni. Så vi må nøjes med at se turbåden s/s Thomée gøre klar til sæsonen, som starter den 27 juni. Og vi må drømme os til myten om "Storsjöodjuret" - den lokale søslange - på vores vej mod Norkapp.

Gal med Vilmarken
Ved at følge vildmarksvejen finder du den perfekte destination i det nordlige Sverige. Vildmarksvejen strækker sig fra Strömsund i det nordvestlige Jämtland og de spektakulære bjerge "Stekenjokk". Desuden går vejen ind i det sydlige Lapland til Wilhelmina og syd på igen, tilbage til Strömsund, hvis du vil. En afstand på omkring 500 km


mandag den 13. juni 2011

Rättvik - Dalernes turistcentrum

I går var det en køredag. Egentlig havde vi regnet med at køre direkte til Mora. Men et par lokale tip fik os til at køre højre om Siljansjøen i stedet for venstre om. Det blev en dejlig tur gennem imponerende skovstrækninger og betagende søer - hele vejen fra Filipstad til Rättvik.

Längbrygga ved Siljansjøen
Längbrygga ved Siljansjøen
I Rättvik slog vi os ned på Siljansbadet Camping i en hytte lige ned til vandet. Heldigvis for os er ferieperioden endnu ikke begyndt i Sverige. Så der er forholdsvis god plads. Vel ankomnet besluttede vi, at tage et par overnatninger. Bare for at få sjælen med - vi syntes, at vi trængte til lidt tomgang.

Så dagen i dag er gået med korte vandreture i lokalområdet. Vi har set på byen og været en tur ude på den 628 meter lange "Längbrygga" der räkker godt ud i Siljansjöen. Den har sin helt egen lange historie. Helt tilbage til 1855, hvor jernbanen kom til Rättvik. En lille detalje er, at alle de planker broen er bygget af, er sponseret af personer eller virksomheder i lokalsamfundet. Hvem der er sponsor er graveret ned i planken, så hvis man har god tid, ligger der en fantastisk historie lige for fødderne af en.

Der er nok af seværdigheder, vandreture og udflugter for enhver smag og muligheder for aktiviter til mindst 14 dage her i Dalernes centrum. Men i morgen fortsætter vi mod nord. Næste stop er Östersund.

søndag den 12. juni 2011

Göta kanalen - Sluserne ved Sjötorp

Vejret er fint i dag. Sidst på formiddagen fik vi indstillet GPSén  til næste etape. Turen til Filipstad via Mariestad og Kristinehamn. Små veje med masser af natur hele vejen. I Mariestad fik vi os en is på havnen og nöd det gode vejr sammen med sejlerne.

Göta Kanalen -Sluserne ved Sjötorp
Göta Kanalen -Sluserne ved Sjötorp
Vi forstatte turen langs Väneren. Jette blev opmärksom på, at vi ville passere sluseanlägget til Göta Kanalen ved Sjötorp. Så det blev en fin ekstra oplevelse, og vi havde det held at se et sejlskib blive løftet op gennem sluserne og se svingbroen i funktion.

De små stop på turen tog lidt tid, så vi var først fremme på Munkeberg Camping ved 19 tiden. Vi var både sultne og trætte. Så vi fik hurtigt handlet ind i den lokale ICA, så vi kunne få rundet dagen af med et godt glas rødvin og en bøf på engangsgrillen. Helt igennem en dejlig dag.

PS: Der er tilsyneladende problemer med at aflevere e-post gennem mobilen. De sidste indlæg er lagt ind via en offentlig PC. Så det kan ske, at der bliver lidt længere mellem indlæggene. Men vi må se. Der arbejdes på sagen.