onsdag den 11. maj 2011

GPS Garmin 3790T og Mobil Køleboks

Besøget hos FDM gav os blod på tanden. Vi har altid klaret os fint med nogle gode bilkort på tidligere kør selv ferier. Så det kunne vi vel også denne gang, selv om turen går til Nordkapp. Men vi er vel moderne og digitale, så da vi ved flere andre lejligheder både havde talt om at anskaffe en "GPS Gadget", og faktisk også havde haft brug for en, var det nemt at komme frem til, at sådan en måtte vi have. Efter nogen søgen på Internettet fandt vi ud af, at det skulle være GPS topmodellen 3790 T  fra Garmin . Så var vi fremtidsikret. Heldig for os havde Elgiganten modellen som ugens tilbud, så vi fik både den sprit nye GPS 3790 T model og en livstidsopdatering for kr. 2345. En rigtig god pris syntes vi. Så nu er den side af kør selv planlægningen klar. Nu skal vi på jagt efter nogle POI filer, der kan hjælpe os med at finde gode overnatningsmuligheder på turen. Vi har fået det tips at kigge på de officielle campingsider for de nordiske lande. Så nu ser vi, hvad de byder på.

I vores yngre dage camperede vi rigtig meget,både i Norge og Sverige og vi klarede os fint med køleelementer i en termotaske. Men da vi alligevel havde brug for en ny køletaske, og ikke ville ofre særlig meget på den, blev vi opmærksomme på at Harld Nyborg havde tilbud på køletasker med Peltier elementer. Det er en temmelig gammel teknologi og ikke vanvittig effektiv, men rigtig grøn teknologi. Alligevel er det teoretisk med denne enkle teknologi muligt at sænke temperaturen ca. 20 grader C. Vi syntes at køletasken med navnet MobiCool 26 L til kr .320 incl 220 V transformator, var god nok i en snæver vending til vores brug.

Køletasken blev afprøvet samme aftenen. Den virkede som forventet, selvom vi syntes at blæseren var noget støjende og lidt trættende at høre på i længden. Men når køleboksen skal stå i bagagerummet, så går det nok på turen til Nordkap. Det er jo ikke være, end at vi kan slukke for den ind i mellem. Med vores lille eksperiment lykkedes det i løbet af nogle timer, at få kølet et par halv liters danskvand ned fra 25 grader til 8 grader. Køle kan den altså. Så nu må vi se hvordan den virker på turen. Det eneste vi  nu mangler er et dobbeltstik med strømvagt til cigartænderen. Det har vi set i butikken hos FDM til kr.169. Så den bliver købt ved første lejlighed inden turen til Nordkap.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar