Nordkapp - Mayerøya

Nordkapp

Oven over skyerne skinner solen altid. Det er godt at trøste sig med, når man efter en rejse på 2825 km står på Nordkap plateauet, sammen med rejsende fra hele verden og spejder efter solen. Samtaleemnet er den sidste vejrmelding, og det er seriøs snak. http://www.yr.no/ leverer nye meldinger, time for time, og de følges nøje på mobilen.

Realiteten er, at de meget specielle vejrforhold, som påvirkes af både golfstrømmen og vinden fra ishavet gør, at træfsikkerheden for disse meldinger er ringe. Mellem 30-50 %. Heldigvis for os var vejret og luften krystalklar og 6 grader, da vi ankom. Men vi manglede "midnatssolen". Den lå godt gemt bag skyerne. Sådan er det for de fleste besøgende. Drømmen om at møde det ideelle vejr på Nordkapp plateauet, bliver kun til virkelighed for 5-10% af alle besøgende. De fleste mødes med en blanding af tåge, småregn og spredt sol. Hvis man er heldig som os i en blanding, der gav flot klart vejr og lidt sol.

Der står vi så - ved verdens ende

Men vi var der, og fik set det hele over et par dage. Plateauet, ishavet, Nordkapphallen, den spectakulære 180 grader film om årstiderne og livet på Magerøya, med rendriften, fiskeriet, midnatssolen og nordlyset. Vi fik set den ton tunge roterende globus og symbolerne for behovet for globalt samarbejde, der står på Nordkappklippen - toppen af Europa - verdens ende mod nord. 307 meter over ishavet, på 71 grader 10 min. og 21 sek. nordlig bredde.

Vi var på Nordkapp plateauet flere gange i de 48 timer billetten var gældende. Vi håbede, at se solen i klart skyfrit vejr. Men nej - lokale fortalte os, at det vejr vi havde mødt på Nordkapp plateauet var mere normalt end det "drømmevejr" turisterne forestiller sig. Vi skulle hellere glæde os over, at vejret havde været så fint der, hvor vi havde base.

Ind i mellem besøgene på Nordkap, så vi på byerne Gjersvær, Kamoyvær og Nordvågen i nærheden af Honningvåg. Små byer hvor erhvervet er fiskeri kombineret med en form for turistaktivitet. I Gjersvær er der en omfattende fuglesafari. Flere gange dagligt sejles der ud til fuglefjeldene, hvor man kan se næsten alle Nordatlantens fuglearter. I Kemoyvær har en billedkunstner etableret sig med eget galleri. EvArt, og har sideløbende udstilling i Nordkapphallen. Imponerende billeder, der skildre naturen og livet på Magerøya. Nordvågen er anderledes. Her fokuseres der kun på fiskeri og ikke turisme.

Kirkeporten Camping

Vi fornemmer begge en form for mæthed af indtryk fra den meget specielle natur og kultur, der er så højt mod nord. Med base i Kirkeporten Camping, ca. 10 km syd for Nordkapp, har vi set, følt og oplevet Nordkapp. Det har været en fantastisk og inspirerende rejse at komme her til. Vi har set meget og oplevet mere. Det har været overvældende og bevægende at at komme så langt mod nord. Det er svært at forestille sig, hvad det vil sige at tage turen. Men det er det hele værd. Men nu vender vi karavanen. I morgen begynder en lige så eventyrlig rejse hjem langs vestkysten af Norge.


Fakta om Magerøya og Nordkap:

• SIDSTENYT: Nordkapp tunellen blev færdigbetalt den 29.6.2012. Så nu er det gratis at køre til Nordkapp, oplyser Nordkapp Bompengeselskab
• Det koster 147 kr for personbil med fører og 45 kr per person hver vej for at køre gennem Nordkapptunnellen til Magerøya.
• Det koster 235 kr pr person for at komme ind på Nordkapp plateauet. Billetten gælder i 48 timer.

Stabburnes - sidste stop før Nordkapp

Rener går gennem campingpladsen

Opholdet i Karajok lavede lidt om på vores ruteplan. Vi havde regnet med, at være der to nætter, men på grund af et samebryllup, den forestående weekend kunne vi kun have hytten et døgn. Så vi improviserede lidt. Vi forlod Karajok sidst på eftermiddagen for at køre til et sted nord for Lakselv. Et lokalt tip havde vist os vejen.

Turen hen over Finnmarksvidda er en storslået rejse, og er man til den type natur, er det svært at få nok. Det er blevet lidt mere køligt, og vi kunne da også se resterne af vinterens sne ligge på fjeldene, da vi nærmede os Lakselv. Der skulle vi handle lidt. Købe mad og tanke benzin, inden vi kørte videre nordpå. Vi fik ved den lejlighed en fornemmelse af prisniveauet i Nordnorge. Uden at gå i detaljer er det værd at nævne prisen på benzin. En liter 95 blyfri koster 14.55 Nkr., hvor flere stationer konkurrere om kunderne. Ellers kan prisen nemt være en krone højere. Den samme tendens så vi på alle dagligvarer. Alt er bare dyrt i Norge. Også hvis man er lystfisker og går efter de storre fisk.

Stabburelven

Godt et kvarters kørsel nord for Lakselv fandt vi de anbefalede hytter. Lige op til Stabburelven, som efter sigende skulle være mindre plaget af myg, fordi pladsen er kystnær. Men det der en skrøne. Der var også godt med myg her, men ikke så slemt som i Karasjok. På pladsen mødte vi et andet dansk par, som havde været på den tur til Kirkenes, som vi havde valgt fra. Vi var godt tilfredse med vores valg, da de fortalte, at det havde været lidt af en prøvelse i voldsomme mængder af myg, lige så mange mus og kilometer lange vejstrækninger med seriøst meget vejarbejde.

Senere på dagen - eller var det natten - mødte vi en lokalboende dansker, som fortalte at det ikke var mere end godt tre uger siden, det havde været til at gå på ski i området. Han gav os også et tip til en naturoplevelse. Knap to km før campingpladsen lå et nedlagt ishus. Der var en grusvej, som førte seks km ind til et fantastisk flot sted. Både med flotte udsigter og med adgang til godt laksevand. Der var altid nogen, der fiskede der, og chancen for at se laks var stor på denne årstid og de kommende uger, fortalte han.

Det blev til en enkel overnatning, før vi tog den sidste etape på turen til Nordkap. En snørklet tur med flotte fjeldstrøg, flokke af rener og turen gennem den imponerende 6.8 km fastlandtunnel under havet gennem Nordkapp Tunnellen over til Mageröya. Videre derfra til Honninvåg, øens hovedstad og anløbshavn for Hurtigruten, frem til vores base i Skarsvåg, verdens nordligste fiskerihavn og kun 10 km fra Nordkap plateauet. NB. Nordkapptunnelen blev i øvrigt færdigbetalt den 29.6.2012.Så nu er det gratis at køre til Nordkapp, oplyser Nordkapp Bompengeselskab.

Kirkeporten ved Skarsvåg

Campingpladsen ligger tæt ved det berømte udsigtspunkt Kirkeporten. Herfra kan man i klart vejr se Nordkapp plateauet. Pladsen vil vi bruge som afsæt for de næste tre dage, hvor vi skal op på plateauet og både se og opleve historien om Nordkapp.

På en tur ned til byen Skarsvåg, om aftenen, fik vi lejlighed til at se kæmpekrapper - King Craps - i nogle bassiner på havnen. Nogle rigtig grimme karle, som kan blive op til to meter i omkreds. Vi fik også lejliged til at se en flok rener, helt uanfægtet, trække gennem campingpladsen. Her er der ingen tvivl om, hvem der ejer naturen.

Karajok - Finnmark og Sametinget

Karajok er centrum for samekulturen i Norge. Placeret midt i Finnmarken. Det uendelige store, åbne og flade plateau, fyldt med med tætvoksende og lave birketræer. Det er på disse sletter, samerne har deres rødder og flytter rundt på deres rensdyr flokke. Fra Enontekiö, over Kautokeino til Karajok ser vi langs vejen mange båse og indhegninger, der viser samernes arbejde med renerne. Til optælling, mærkning og til slagtning.

Sametinget

Straks ved ankomsten til Karajok kører vi ind i Sapmi Park, som er et frilandsmusem for den samiske kultur. Parken ligger centralt i byen tæt ved elven Karajokka, og så er den også center for den lokale turistinformation. De lokale turistkontorer har på turen vist sig, at være en stor hjælp, især når det gælder lokale forhold. Denne gang havde vi brug for at høre nærmere om vejforholdene til Kirkenes. Det viste sig at være en god ide, for vi fik oplyst, at den vej vi havde planlagt at returnerer af, ikke kunne garanteres åben endnu. Så vi besluttede, at turen til Kirkenes må vente, til vi tager turen med Hurtigruten.

Samisk Lavvu

Der er gode muligheder for indkvartering  i Karajok. Turisinformationen havde et par brugbare forslag, bl.a. en samisk campingplads. Spændende sted, hvor vi om aftenen deltog i en "Lavvu". D.v.s en samisk sammenkomst i et sametelt med bål, myg og røg fra frisk birkeløv. En ældre samer holdt gang i bålet og fortalte historier fra dagliglivet i samekulturen. Det var nærværende, underholdende og vedkommende. Samerne er af natur et inspirerende folk, som sætter pris på de nære værdier og naturen, der er kilden til deres forståelse af verden, og derfor noget man skal passe på.

Sammenkomst i Lavvuen

Så "Lavvu" sammenkomsten med bål og samvær blev en anden måde at holde Skt. Hans på i år.

En tur i Sametinget har vi også været. Interessant at  høre, hvordan samerne er blevet anerkendt som et oprindeligt folk, og nu har deres eget "parlament". Det vil sige, det er et rådgivende organ for Stortinget. Meget flot bygning i samisk byggestil og top moderne kontorer inden i. Værd at besøge.

Knivsmedens værksted

Der blev og så tid til at besøge en lokal knivsmed. Meget spændende at se hvordan knivhåndværk skaber de meget brugbare og flotte samiske knive. Knivsmeden var meget interesseret i at snakke. Så vi fik en rigtig fin samtale med ham, bl.a om samernes forhold til "myg", som også er en belastning her i området. Han havde løst det med en "Myggemaskine", som stod i det fri og kunne holde insektplagen nede i et 4 km2 stort område, hvor han boede, og havde sit værksted.

En snedig indretning, der ved hjælp af CO2 indfangede myggene og gjorde en ende på deres stikkeri. Praktisk indretning for de myggeplagede men en hård konkurrent for alle småfuglene i området.