fredag den 24. juni 2011

Karajok - Finnmark og Sametinget

Karajok er centrum for samekulturen i Norge. Placeret midt i Finnmarken. Det uendelige store, åbne og flade plateau, fyldt med med tætvoksende og lave birketræer. Det er på disse sletter, samerne har deres rødder og flytter rundt på deres rensdyr flokke. Fra Enontekiö, over Kautokeino til Karajok ser vi langs vejen mange båse og indhegninger, der viser samernes arbejde med renerne. Til optælling, mærkning og til slagtning.

Sametinget i Karajok
Sametinget
Straks ved ankomsten til Karajok kører vi ind i Sapmi Park, som er et frilandsmusem for den samiske kultur. Parken ligger centralt i byen tæt ved elven Karajokka, og så er den også center for den lokale turistinformation. De lokale turistkontorer har på turen vist sig, at være en stor hjælp, især når det gælder lokale forhold. Denne gang havde vi brug for at høre nærmere om vejforholdene til Kirkenes. Det viste sig at være en god ide, for vi fik oplyst, at den vej vi havde planlagt at returnerer af, ikke kunne garanteres åben endnu. Så vi besluttede, at turen til Kirkenes må vente, til vi tager turen med Hurtigruten.

Samisk Lavvu
Samisk Lavvu
Der er gode muligheder for indkvartering  i Karajok. Turisinformationen havde et par brugbare forslag, bl.a. en samisk campingplads. Spændende sted, hvor vi om aftenen deltog i en "Lavvu". D.v.s en samisk sammenkomst i et sametelt med bål, myg og røg fra frisk birkeløv. En ældre samer holdt gang i bålet og fortalte historier fra dagliglivet i samekulturen. Det var nærværende, underholdende og vedkommende. Samerne er af natur et inspirerende folk, som sætter pris på de nære værdier og naturen, der er kilden til deres forståelse af verden, og derfor noget man skal passe på.

Sammenkomst i Lavvuen
Sammenkomst i Lavvuen
"Lavvu" sammenkomsten med bål og samvær blev en anden måde at holde Skt. Hans på i år.

En tur i Sametinget har vi også været. Interessant at  høre, hvordan samerne er blevet anerkendt som et oprindeligt folk, og nu har deres eget "parlament". Det vil sige, det er et rådgivende organ for Stortinget. Meget flot bygning i samisk byggestil og top moderne kontorer inden i. Værd at besøge.

Knivsmedens værksted i Karajok
Knivsmedens værksted
Der blev og så tid til at besøge en lokal knivsmed. Meget spændende at se hvordan knivhåndværk skaber de meget brugbare og flotte samiske knive. Knivsmeden var meget interesseret i at snakke. Så vi fik en rigtig fin samtale med ham, bl.a om samernes forhold til "myg", som også er en belastning her i området. Han havde løst det med en "Myggemaskine", som stod i det fri og kunne holde insektplagen nede i et 4 km2 stort område, hvor han boede, og havde sit værksted.

En snedig indretning, der ved hjælp af CO2 indfangede myggene og gjorde en ende på deres stikkeri. Praktisk indretning for de myggeplagede men en hård konkurrent for alle småfuglene i området.

torsdag den 23. juni 2011

Finland - Enontekiö, samernes og myggenes land

Vi forlod Kiruna i en tung regn. TV-vejret havde advaret os, så vi vidste hvordan, vejret ville blive. På disse kanter lever man med det vejr, dagen byder på, og det har vi ogsä lært på de godt 2300 km, vi har kört indtil nu.

Ved den gamle grænseovergang og Sveriges nordligste kirkeby, Karesuando, kiggede vi ind i den lokale turistinfo. Vi havde brug for nogle tips til overnatning i Finland, og bliv samtidig mindet om, at vi skulle stille uret en time frem. I til knytning til turistinformationen lä en shop med alt mulligt udstyr til friluftlivet. Minsandten om ikke den driftige og moderne forretningsmand også havde en webshop, hvis man senere kom til at mangle det helt rigtige udstyr, fortalte han, da Jette köbte en graveret nöglering af rengevir af ham.

Myggefrit område i Enontekiö
Heldet var med os, og vi kunne bruge et af de tips vi fik på "turisten", da vi kom til Enontekiö. Vi blev installeret i en rigtig lækker finsk fuldtømmer hytte på 45 m2, fuldt udstyret incl. sauna, som vi naturligvis straks tog i brug. Herligt - den slags wellness har de sans for her i Finland.

Vi var lidt spændte på, hvordan det lå med handelsmulighederne her i sameland, for det er jo en forholdsvis lille by. Men det var ikke noget problem. Et kæmpe supermarked (K-Marked) og det obligatoriske monopoliserede vin og spiritus udsalg (ALKO) lå side om side. Vi befinder os i grænseland, så den kombination er attraktiv for både svenskere og nordmænd, som følge af de meget lavere finske afgifter.

K-Marked havde alt, incl en meget velassorteret "myggeafdeling" med alle tænkelige präparater. For myg er der her. I voldsomme mængder. Så der er noget for en rask turist at sætte sig ind i, når man skal finde det bedste produkt, der kan holde de stikkende insekter på afstand. Heldigvis er myggeplagen værst nær søerne, og hvor der er træer og anden bevoksning. Inden døre er der ingen problemer. Finnerne har et andet syn på myggeplagen, end vi har. Myggene har jo altid været her. Dem lever man med. Men de glæder sig over at vinteren med 1-2 meter sne og minus 30 grader, holder insektplagen på et overkommeligt niveau. Og det gør vi også, på vores tur videre til Nordkapp.

onsdag den 22. juni 2011

Kiruna - en by i bevägelse og forandring

Marked i Jokkmokk
Marked i Jokkmokk
Vi sagde farvel til Jokkmokk ved at smage noget så särpräget som "kaffeost". Det er en specialitet, der fremstilles lokalt og i småbidder tilsättes kaffen. Efter nogen tid får osten en gummiagtig og smagsfattig konsistens. Kaffeosten opfattes som en delikatesse blandt ældere samere. Men sandt at sige, er det ikke lige den type ost, vi tror, vil slä igennem i Danmark.

Efterhånden har vi vendet os til den storslåede natur. På vejen til Kiruna fik vi lejlighed til at se hvordan Lille  og Store Luleåälven frigiver sin indeklemte kraft i en stribe af store vandkraftværker. Enorme systemer, som bag de opstemmede damme omsætter det opstemmede vand til el-energi, der gennem et sindrigt fordelingssystem sendes rundt til de svenske forbrugere.

Skovene er begyndt at ændre sig. Flere steder har vi langs vejen se skilte, der makere ändringer i "trægrænsen". Hvordan de har fundet ud af, at trægrænsen lige præcis ligger der, har vi funderet en del over. Men ændringerne i bevoksningen kan vi se. Først på eftermiddagen begyndte det at snuskregne. Ikke noget særligt, men nok til at lægge en grå dyne af skyer over himmelvælvet.

Samegården - kulturcenter og hotel i Kiruna
Samegården - kulturcenter og hotel
Kiruna er en 100 årig by bygget op om en fantastisk rig jernmine.  Et kæmpe projekt som på grund af den særlig graveteknik, er ved at underminere hele byen. En storslået plan er nu ved at tage form for bogstaveligt talt, at flytte hele byen til et andet og mere sikkert sted.  I realiteten betyder det, at hele byen i løbet af de näste 15-20 år vil blive flyttet stump for stump.  På turistkontoret Kiruna fik vi en grundig orientering om det forestående arbejde. Allerede i 2016 skal det meget smukke rådhus være revet ned og erstattet af et nyt, ligesom dele af de kvaterer der liggger i det samme område er opkøbt til nedrivning. I sandhed en by i bevægelse og forandring. Heldigvis fik vi da set nogle af de bygninger, bl.a rådhuset, som vil forsvinde de kommende år.

Overnatning i Kiruna er temmelig dyrt. Så ved hjælp af turistkontoret, fik vi kontakt til "Samegården", som udover at være et samisk kulturcenter er et fantastik hotel. Bygningen er opført i samisk byggestil, men inden i er det et topmoderne hotel og museum. "Samegården" skulle vise sig at være et spændende møde med lokale mennesker højt mod nord, der var godt informeret om danskere og vores spisevaner. Det var rigtig sjovt at møde de lokale samere under så afslappede former.

Hotelværelse i Ishotellet
Hotelværelse i Ishotellet
Vi fik også lejlighed til at besöge det berömte "Icehotel AB", som i år har en sommerversion bygget i et mægtigt kølehus. Det er et utroligt projekt, som starter hvert år i marts/april hvor Torneälven leverer 3000 ton krystalklar is til projektet. De 1000 ton bruges til hotellet, der bygges i november samme år. De övrige 2000 ton is eksporteres til 5 lande , bl.a. andet til "Icebar CHP" som ligger i Köbenhavn.

Projektet har sine rødder i isens kunstneriske og arkitektoniske muligheder. Ishotellet - på 5000 m3 opføres af 60 "Isbyggere". 40 kunstnere står for udsmykningen med utallige isskulpturer. Ca. halvdelen af kunstnerene er nye hvert år og kommer fra hele verden.  Hotellet bygges i en kombination af sne og de 2 ton tunge isblokke, som Torneälven har leveret tidligere på året.

Lidt fakta:
  • 75% af de besögende er udländinge.
  • Der gennemföres 150 vielser hvert år i Iskirken
  • Der produceres ca. 1mio. drinksglas af isen fra Torneälven
  • Hvert glas kan holde til 5 drinks.